Et år efter brexit: Den økonomiske nedtur er ved at sætte sig fast

Den gode ting er, at ledigheden er faldet.

Den dårlige er, at det er væksten også. Sammen med lønningerne. Og det engelske pund. Til gengæld er inflationen steget.

Status et år efter, at englænderne stemte ja til at forlade EU, er de økonomiske realiteter: At der er mere skidt end godt. Det viser udviklingen i flere økonomiske indikatorer, som Dansk Bank har lavet for Finans.

»Vi ser tegn på, at økonomien er ved at bremse op. Sidste år var den britiske økonomi en af de hurtigst voksende i verden, men i år er den næst-lavest i EU, og meget tyder på, at den lavere vækst er vedvarende, hvilket skyldes et markant svækket pund,« forklarer Mikael Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank.

Han var en af de mange økonomer, som de første mange måneder sidste sommer og tidlige efterår undrede sig over, at flere nøgletal stik imod forventningerne viste stigninger. Men det var, desværre for englænderne, en stakket frist, for selv om ledigheden er faldet støt fra 5 pct. til 4,5 pct., så er pundet faldet med 20 pct., hvilket har forringet købekraften, begrænset privatforbruget og øget inflationen.

Samtidigt forventes væksten i 2. kvartal at ende på 0,3 pct., hvilket er mere end en halvering ifht. sidste kvartal i 2016, og erhvervsinvesteringerne er ikke stærk nok til at trække det alene. Økonomisk stimuli virker heller ikke realistisk, idet gælden er høj og underskuddet er stort.

»Meget tyder på, at den britiske økonomi er gået et gear eller to ned, og vi tror ikke på, at forbrugsvæksten vil accelerere igen,« siger han.

Der er med jævne mellemrum herhjemme snak om, hvorvidt Danmark bør forlade EU. Kan man sammenligne dansk og engelsk økonomi og derudfra vurdere, hvad konsekvensen vil være?

»Det er svært at forudsige, men jeg vil formode, at dansk økonomi vil blive hårdere ramt alene pga., at den britiske er en af verdens største økonomier og i højere grad vil kunne leve for sig selv. Her vil Danmark have større problemer.«