Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Regeringen langt fra at nå sine mål

Da regeringen opgav at lempe topskatten, måtte den ifølge økonomer også skrinlægge ambitionerne om at øge arbejdsudbuddet markant. Finansminister Kristian Jensen (V) er uenig.

Her præsenterer de tre ministre Kristian Jensen (V), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Brian Mikkelsen (K) regeringens 2025-plan i maj. Foto: Jens Dresling

Regeringen må skyde en hvid pind efter sit mål om at øge arbejdsudbuddet markant efter at have opgivet to af sine mest effektive tiltag – en højere pensionsalder og lavere topskat. Det vurderer flere økonomer. Finansminister Kristian Jensen (V) holder dog fast i målsætningen.

Regeringen må nu vælge mellem at sænke sine ambitioner på arbejdsmarkedet betragteligt eller skære dybt i enten det offentlige forbrug eller overførselsindkomsterne for at skaffe flere penge til store skattelettelser. Det vurderer bl.a. Jens Hauch, cheføkonom i tænketanken Kraka.

»Jeg kan ikke se, at det er muligt at nå målet længere, når man har afskåret sig fra at bruge topskatten og pensionsalderen. Nu er der bare ikke penge nok i råderummet til at sende så mange i beskæftigelse,« siger cheføkonomen.

Problemområder

Indsatsområde 1 – Tidligere indtræden på arbejdsmarkedet for unge

  • Regeringen vil øge beskæftigelsen med ca. 10.000 personer ved at tilskynde unge til at træde tidligere ind på arbejdsmarkedet, arbejde ved siden af SU’en og bruge færre år i uddannelsessystemet. Man afventer reformen.

Indsatsområde 2 – Færre på offentlig forsørgelse

  • Man vil øge beskæftigelsen med ca. 20.000 personer ved at flytte flere væk fra offentlig forsørgelse. Til efteråret præsenteres et udspil, som blandt andet skal sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster. Det bliver meget dyrt at nå til 20.000, mener økonomer.

Indsatsområde 3 – Flere der vælger at blive længere på arbejdsmarkedet.

  • Regeringen lavede en i maj en aftale, der gør det mere attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet. Man ville øge beskæftigelsen med yderligere 5-10.000 personer ad den vej. Finansministeriet kunne kun beregne en effekt på 700 fra aftalen.

Indsatsområde 4 – Øget gennemsnitlig arbejdstid

  • Flere skal arbejde flere timer, svarende til en stigning i fuldtidsbeskæftigelsen på 10-15.000 personer. Det skulle bl.a. gøres ved at bl.a. at sænke skatten på den sidst tjente krone. Det er ikke længere muligt.

Indsatsområde 5 – International rekruttering

  • Regeringen sigter efter at øge beskæftigelsen med mindst 5.000 personer gennem øget international rekruttering. Dansk Folkeparti arbejder dog målrettet imod sådanne ordninger.

I maj sagde regeringen, at den ville skabe 55-60.000 nye job i 2025. Omtrent 40.000 skulle direkte eller indirekte komme fra skattelettelser eller senere tilbagetrækning.

Kort efter måtte man efter pres fra bl.a. Dansk Folkeparti opgive at tvinge pensionsalderen op. I stedet lavede man en aftale, der belønner dem, som frivilligt bliver på arbejdsmarkedet, men som ifølge Finansministeriet ikke øger arbejdsudbuddet væsentligt.

Ved at opgive topskattelettelser har man ifølge Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi på Aarhus Universitet, nu stort set kun dyre løsninger tilbage til efterårets skattereform.

Det vil ifølge Skatteministeriet koste 4,1 mia. kr. på sigt at øge arbejdsudbuddet med 5.300 ved helt at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget. Øger man satsen på fradraget koster det 4 mia. kr. at øge udbuddet med blot 1.600 personer, viser andre beregninger.

»Der skal rigtigt meget til, før man ser nogle betydelige effekter på arbejdsudbuddet. Det kan ikke lade sig gøre i praksis,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Finansministeren anerkender, at det er blevet sværere siden maj, men holder fast i regeringens målsætning.

»Vores målsætning er at øge arbejdsudbuddet med 55.000 til 60.000. Den målsætning har vi stadigvæk,« siger Kristian Jensen.

»Det er ikke sådan, at vi ikke har initiativer, der skal være med til at øge arbejdsudbuddet,« fortsætter ministeren.

BRANCHENYT
Læs også