Fortsæt til indhold

Tilsyn revser Danske Bank, Mærsk McKinney-Møllers eftermæle og Tommy Ahlers

Finanstilsynet leverer en historisk hård kritik af Danske Banks gøren og laden i sagen om hvidvask for mindst 25 mia. kr. Og regeringen får en vaskeægte mangemillionær ind som minister

Podcast

Hent alle afsnit af Bundlinjen direkte i iTunes.

(01:00) Danske Bank modtager sønderlemmende kritik af Finanstilsynet i sagen om hvidvask af milliarder af kroner i bankens estiske filial. Tilsynets historisk hårde kritik løber over 27 sider, og revser bankens ledelse, forhaling af myndighedernes undersøgelse, passivitet og manglende indberetninger. Mon der kommer kriminelle sigtelser, og hvor længe overlever topchef Thomas Borgen, spørger vi i studiet.

(11:50) Han burde have pensioneret sig selv før, han blandede sig for meget, og han levede ikke op til sine egne værdier. Sådan lyder den krasse kritik fra tidligere topfolk i A.P. Møller Mærsk om den afdøde reder, Mærsk McKinney-Møller. Men kritikken peger måske i sidste ende tilbage på kritikerne selv: Tidligere topchef Jess Søderberg og bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen.

(19:30) Lykkeligt ægteskab eller dømt til at fejle? Den succesfulde techiværksætter og mangemillionær, Tommy Ahlers, er ny uddannelsesminister og venstremand. Men kan det lykkedes for Ahlers at navigere i Borgens politiske sump? Vurderingerne er delte.

I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, erhvervskommentator Anders Heide Mortensen og debatredaktør Magnus Barsøe.

Lyt til Bundlinjen her:

Artiklens emner
A.P. Møller - Mærsk
Danske Bank