Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Podcast: Topchefers millionløn, coronavirussens hærgen og magtspillet i Sydbank

Gløderne efter det benhårde magtopgør i Sydbank ulmer stadig, og bankens fremtid er fortsat på spil i en banksektor, der er presset på indtjeningen og skriger på udvikling, vurderer panelet.

Ansvarets Pris

Hent alle afsnit af Bundlinjen i iTunes, Spotify eller lyt til afsnittet direkte her.

(00:46) I Carlsberg tjener topchefen 230 gange så meget som sine ansatte. I Novo Nordisk lyder tallet på 60. I gennemsnit lå chefernes lønpakke i den danske børselite i 2018 45 gange over medarbejdernes løn – mens den for fem år siden lå 25 gange over. Men er det grådighed - eller er det i virkeligheden blot en rimelig pris for at tage et stort ansvar? Og vil politikerne lykkedes med at sætte et loft for millionerne?

(11:15) Coronavirussen, der har spredt sig fra den kinesiske storby Wuhan, har fyldt meget massivt i medierne verden over – men også grebet finansmarkederne og økonomien, og danske virksomheder som Lego, Danfoss og SAS er allerede påvirket. Men hvad vil coronavirussen få af konsekvenser for verdensøkonomien og erhvervslivet – og kan man kynisk også tale om vindere?

(20:36) Sydbank meddelte tirsdag, at man nu efter mere end fire måneder med en noget amputeret bestyrelse endelig har fundet to nye medlemmer. Det sker efter et stort magtopgør i Aabenraa-banken i september sidste år, der fik hele fire medlemmer inklusiv formanden til at smække med døren. Nu er bestyrelsen så fuldtallig igen – men er magtkampen i Sydbank fløjtet af?

I studiet: Chefredaktør Steen Rosenbak, virksomhedsredaktør Søren Linding og nyhedsredaktør Maria Kehlet.

BRANCHENYT
Læs også