Podcast: Danskerne vender storbanker ryggen
Arbejdernes Landsbank er pludselig blevet en af landets største, fordi privatkunderne synes, de bliver hørt. I hvert fald mere end de bliver i de største banker, viser Voxmeters årlige skønhedskonkurrence.
Hvis nogen stadig tror, at Arbejdernes Landsbank er et lidt støvet levn fra ”Kooperationens” storhedstid, så tager de seriøst fejl.
Banken er ved at overhale adskillige store banker indenom, fordi de danske privatkunder åbenbart kan lide, hvad de får.
Faktisk er Arbejdernes Landsbank ved at overhale Sydbank som privatkundebank – men er det arbejderbanken, der trækker – eller Sydbank, der støder kunder fra sig?
I studiet: Finansredaktør Claus Iversen og vært Lone Andersen.