Toplinjen: Vaccine rammer aktiemarkederne, Vestager angriber Amazon og Waturus nedtur
Uge 46: Lyt til Finans' ugentlige podcast og hør vores journalister og redaktører analysere fire historier fra ugen, der gik.
Hent alle afsnit af Finans Podcast i iTunes, på Spotify eller lyt til alle afsnit direkte her.
Podcasten Toplinjen giver dig hver fredag en opsamling på ugen, der gik. Her kan du møde en række af vores journalister og redaktører, der analyserer aktuelle historier om erhvervslivets tendenser, mennesker og magt.
I denne uge er vi dykket ned i selskabet Waturu, der toppede på vækstbørsen med en værdi på en milliard kroner, men nu har det vist sig, at selskabets vækstkurs slet ikke holder vand. Og så fortæller vi historien om konkurrencekommissær Margrethe Vestagers seneste angreb – nu på Amazon.
Men først skal du lytte med, når journalist Heidi Joy Madsen forklarer, hvordan en lovende coronavaccine fra Pfizer i denne uge har vendt op og ned på aktiemarkedet.
(00:39) Pfizers coronavaccine skyder håb om normalitet ind i aktiemarkedet
(07:06) Vestager erklærer krig mod Amazon
(13:53) Waturu - en milliardinvestering fuld af varmt vand eller varm luft?
(20:04) Jack Ma mod Kina - et pikant magtopgør om den enorme kinesiske finanssektor
Toplinjen er produceret af: Journalisterne Lone Andersen og Rasmus Bendtsen, redaktør Maria Kehlet og teknikere Anders Thykier, Jesper Kildebogaard og Carl Nielsen.