Finans Perspektiv: Elon Musk er verdens rigeste - og snart en af verdens mest magtfulde
Elon Musk satsede stort på en Trump-sejr. Nu er Trump på vej til Det Hvide Hus. Og Musk har allerede gjort klart, hvad han vil bruge sin nye indflydelse til. Også selvom det skulle få markederne til at bryde sammen.
Musk har på forhånd bebudet, at han uden problemer ville kunne skære 2 billioner dollars af de statslige amerikanske udgifter. Til sammenligning råder den amerikanske kongres over 1,5 billioner dollars årligt til udgifter. Musk hader bureakrati og har varslet et opgør til vælgermøder med Donald Trump.
Men hvor tætte er Musk og Trump egentlig, og hvor meget magt kan Musk udøve, når han ikke er politisk valgt?
Hør med i denne Finans Perspektiv, hvor Finans´internationale korrespondent, Thomas Høy også fortæller, hvordan en elbilsproducent og en olieforkæmper kan gå hånd i hånd ind i det Hvide Hus.
Gæst: Thomas Høy Davidsen, korrespondent, Finans.
Vært: Mads Ring.
Producer: Kasper Søegaard.
Hent alle afsnit af Finans Podcasts i Apple Podcast, på Spotify eller lyt til alle afsnit direkte her.
