Podcast: Nyt fænomen rammer USA - nu flygter quiet quitters ud af kontorerne
Ugens panel består af public affairs-rådgiver Lars L. Nielsen, erhvervssociolog Rikke Østergaard og kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen.
Hent alle afsnit af Bundlinjen i Apple Podcast, på Spotify eller lyt til alle afsnit direkte her.
(01:15) Regeringen vil udskyde betalingen af galopperende energiregninger. Regeringen vil lade danskerne udskyde betalingen af ekstraregningen for el, gas og fjernvarme det kommende år. Selv kalder regeringen det et prisloft – men er der ikke blot tale om en statslig låneordning?
(16:20) Alle taler om quiet quitting – er der er en revolution på vej på arbejdsmarkedet? Et af de hotteste emner lige nu i USA er et nyt fænomen, som hedder quiet quitting. Det handler om kun at løse de arbejdsopgaver, man bliver tildelt, og ikke mere. Det er især de unge, der har taget fænomenet til sig. Er der en revolution på vej på arbejdsmarkedet?
(38:30) Opbrud på detailmarkedet presser Coop til drastiske tiltag. Coop Danmark tager nu drastiske midler i brug og nedlægger Fakta og slår samtidig Kvickly og Superbrugsen sammen. Er der et større opbrud på vej i detailbranchen?
(49:30) Kåring af ugens optur og nedtur.
I studiet: Public affairs-rådgiver Lars L. Nielsen, erhvervssociolog Rikke Østergaard, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.
Teknik: Kasper Søegaard.

