Er du overvægtig? Så tjener du nok mindre end din slanke kollega
Ugens panel består af erhvervssociolog Rikke Østergaard, kommunikationschef Jonas Schrøder og kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen.
Hent alle afsnit af Bundlinjen i Apple Podcast, på Spotify eller lyt til alle afsnit direkte her.
(00:49) Bliver overvægtige diskrimineret på arbejdsmarkedet?
Ugens undren: Er det svært at komme til tops i erhvervslivet, hvis man er overvægtig? I hvert fald er der gode chancer for, at du tjener mindre end dine kolleger, hvis du er. Bliver overvægtige diskrimineret ude på arbejdspladserne?
(27:50) Rige familier udnytter skattefinte på boligmarkedet
De nuværende ejendomsvurderinger gør det muligt at forære millioner til familiemedlemmer uden gaveafgift – simpelthen ved at handle bolig mellem familiemedlemmer. Det har flere af landets rigeste familier benyttet sig af.
(40:45) Danskernes pensionsopsparinger er en bombe under arbejdsmarkedet
Danskerne sparer så meget op til pension, at de fleste kan trække sig tilbage før tid. Og det er lidt af en bombe under fremtidens arbejdsmarked, advarer en tidligere topchef i Danica Pension.
(53:18) Kåring af ugens optur og nedtur.
I studiet: Erhvervssociolog Rikke Østergaard, kommunikationschef i Rema 1000 Jonas Schrøder, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.
Teknik: Kasper Søegaard.

