Fortsæt til indhold

Kongens svære valg: Skal kongehuset skrotte omstridt royal blåstempling?

Er det på tide at sige farvel til begrebet kongelig hofleverandør? Panelet er dybt uenige.

Bundlinjen

Carlsberg er det. Grundfos er det. Royal Copenhagen er det. Kongelige hofleverandører.

Det samme er omkring 100 andre danske virksomheder og en lille håndfuld udenlandske. Men er tiden løbet fra ordningen, der giver virksomhederne ret til at brande sig med en kongekrone og teksten ”Kongelig Hofleverandør”?

Det valg skal kong Frederik snart træffe, efter at kongehuset i forbindelse med tronskiftet har sat ordningen på pause. Flere kritikere opfordrer direkte den nye konge til at skrotte ordningen, der er mere end 100 år gammel.

Men hvad siger ugens panel i Finans’ podcast Bundlinjen?

»Den har intet at gøre med den verden, vi lever i. Ordningen giver ingen mening. Det er et marketingstunt for virksomhederne,« siger Lars L. Nielsen, public affairs-rådgiver og direktør i Nielsen Network.

Langt mere positive er paneldeltagerne Louise Orbesen og Hanne Sindbæk.

»Kongehuset er noget eventyrligt og mystisk. Jeg synes da også, at de skal kigge på ordningen og listen af virksomheder. Hvorfor skal Arla f.eks. være kongelig hofleverandør? Men der er stadig mange virksomheder, der passer rigtig godt sammen med kongehuset,« siger Hanne Sindbæk, der er forfatter til flere bøger om dansk erhvervsliv.

»Måske skal man bruge anledningen til at se på, hvad kongehuset gerne vil fremme med hofleverandørordningen. Men jeg synes, at ordningen grundlæggende har en værdi fordi de danske virksomheder. Især i udlandet,« siger Louise Orbesen, der er ledelsesrådgiver, klummeskribent og podcastvært.

Hent alle afsnit af Finans Podcasts i Apple Podcast, Spotify eller lyt til alle afsnit direkte her.

(02:45) Skal kongehuset droppe de kongelige hofleverandører?

(21:45) Novo Nordisk og Lego er blandt verdens mest værdifulde brands. Men er målingerne varm luft?

(29:40) Har eliten glemt befolkningen i klimakampen?

(38:20) Kåring af ugens optur og nedtur

I studiet: Ledelsesrådgiver Louise Orbesen, public affairs-rådgiver Lars L. Nielsen, forfatter Hanne Sindbæk og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.

Teknik: Kasper Søegaard.

Artiklens emner
Podcast: Bundlinjen
Rasmus Bendtsen