Fortsæt til indhold

Bernie Sanders anklager Novo Nordisk for grådighed: Skal medicinalkæmpen gå til modangreb?

Den amerikanske senator frygter, at priserne på Novo Nordisk-produkterne Ozempic og Wegovy er en bombe under det amerikanske sundhedsvæsen.

Bundlinjen

Den amerikanske senator Bernie Sanders er gået til angreb på den danske medicinalgigant Novo Nordisk, som han beskylder for at spinde guld på supersællerterne Ozempic og Wegovy. Faktisk så meget, at han frygter, det kan ruinere det amerikanske sundhedsvæsen.

Men Bernie Sanders skal kigge langt efter opbakning fra panelet i denne ugens udgave af Finans’ podcast Bundlinjen.

»Måske skulle Bernie Sanders se mere på det underliggende problem, som amerikanerne slås med, nemlig deres livsstil. Han skulle hellere kræve, at Kentucky Fried Chicken hæver priserne, end at Novo sænker deres,« siger Susanne Juhl, bestyrelsesformand i Hofor.

Og netop amerikanernes sundhedssystem bliver udpeget som den grundlæggende udfordring for priserne på Novos produkter.

»Novo skal tage det her alvorligt. Men hvis amerikanerne har lyst til at gøre noget ved deres fuldstændig uigennemskuelige og alt, alt for dyre sundhedssystem, så burde de måske starte der,« siger Søren Linding, virksomhedsredaktør på Finans.

Stina Vrang Elias, direktør i tænketanken DEA, er enig i kritikken af Bernie Sanders’ Novo-angreb.

»Jeg synes, det er en forsimplet udgave af sandheden, som Bernie Sanders kommer med,« siger hun.

Hent alle afsnit af Finans Podcasts i Apple Podcast, Spotify eller lyt til alle afsnit direkte her.

(00:50) Kåring af ugens optur og nedtur.

(06:20) Bernie Sanders beskylder Novo Nordisk for grådighed.

(29:40) Landets største virksomheder flygter fra Copenhagen Pride.

I studiet: Adm. direktør i tænketanken DEA Stina Vrang Elias, bestyrelsesformand i Hofor Susanne Juhl, virksomhedsredaktør Søren Linding og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.

Teknik: Kasper Søegaard.

Artiklens emner
Podcast: Bundlinjen
Anders Heide Mortensen