Lukrativ skatteordning ophører snart: Pandora-topchef dropper Danmark
Pandoras topchef Alexander Lacik flytter næste år fra Danmark til Schweiz – få måneder inden hans lukrative forskerskatteordning ophører. Men kan man godt lede en af landet største virksomheder, når man bor 1.400 kilometer fra København?
Pandoras svenske topchef Alexander Lacik kan snart begynde at pakke flyttekasserne, når han efter planen skifter hjemmet i Danmark ud med et nyt i Schweiz næste sommer.
Flytningen kommer til at finde sted få månder inden hans lukrative forskerskatteordning udløber. Ordningen har hidtil betydet, at en af landets bedst betalte topchefer blot har betalt i omegnen af 30 pct. i skat af sin millionstore løn.
Men kan man godt lede en af Danmarks største virksomheder, når man bor næsten 1.400 kilometer fra hovedkvarteret i København? Og hvad siger Pandoras ansatte og aktionærer til nyheden om, at topchefen rykker sydpå?
Det diskuterer panelet i denne uges udgave af Finans’ podcast Bundlinjen.
Hent alle afsnit af Finans Podcasts i Apple Podcast, på Spotify eller lyt til alle afsnit direkte her.
(00:50) Kåring af ugens optur og nedtur.
(06:10) Kan Pandora-topchefen styre smykkegiganten fra Schweiz?
(26:15) Kompromisløse ”Hard-Kåre” overtager rorpinden i SAS.
I studiet: Susanne Juhl, bestyrelsesformand i Hofor, Jens Klarskov, seniorrådgiver i Rud Pedersen og Søren Linding, erhvervskommentator på Finans.
Vært: Rasmus Bendtsen, nyhedsredaktør på Finans.
Produceret af: Kasper Søegaard, podcastredaktør på Finans.


