Er velgørenhed blevet de superrige danskeres afladsbrev?
Det er blevet populært blandt de rigeste danskere at donere store dele af formuen til velgørenhed. Men er det udelukkende en god ting, eller kan velgørenhedsmillioner også lugte grimt?
Det er blevet højeste mode blandt de rigeste danskere at åbne lidt for pengetanken og smide millioner i velgørenhed.
Senest har Morten Hummelmose, der har tjent milliarder på kapitalfonden EQT, fortalt i et stort interview med Finans, at han nu vil bruge en stor del af sin tid og sin formue på velgørenhed.
Morten Hummelmose var i 2021 den største private skatteyder i Danmark. Han betalte mere end 1 mia. kr. i skat, hvilket det år var mere end Vestas og Danske Bank.
Men er det udelukkende positivt, når landets superrige bruger millioner på filantropi – eller fungerer det mere som et moderne afladsbrev, når der skal lidt sættes lidt ekstra ind på samvittighedskontoen.
Det diskuterer panelet i denne uges udgave af Finans’ podcast Bundlinjen.
Hent alle afsnit af Finans Podcasts i Apple Podcast, på Spotify eller lyt til alle afsnit direkte her.
Ugens emner er:
- DSV er snublende tæt på megahandel.
- Kåring af ugens optur og nedtur.
- Velgørenhed for millioner: Køber de superrige danskere sig til positiv omtale?
- Exit Vestager – ligger hendes fremtid i erhvervslivet?
I studiet: Gitte Lillelund Bech, public affairs-rådgiver og tidligere minister, Mette Højen, erhvervsretoriker og Søren Linding, erhvervskommentator på Finans.
Vært: Rasmus Bendtsen, nyhedsredaktør på Finans.
Produceret af: Kasper Søegaard, podcastredaktør på Finans.

