Fortsæt til indhold

DSV blev advaret mod kontroversiel saudisk partner: Nu vælter møgsagerne frem

Beskyldninger om racisme, farlige arbejdsforhold og korruption vælter frem mod DSV's saudiske partner Neom. Hvor længe kan den danske logistikkæmpe stå på mål for Neom?

Neom-projektet er et prestigeprojekt for Saudi-Arabiens kronprins Mohammed bin Salman. Foto: AP/Amr Nabil
Bundlinjen

»Fucking idioter«.

Sådan omtalte Wayne Borg, der er mediechef i det saudiske udviklingsselskab Neom, tre indiske ansatte, der var omkommet i en arbejdsulykke.

Ovenstående eksempel er blot en blandt flere afsløringer om racisme, forfærdelige arbejdsforhold og korruption i Neom, som Wall Street Journal har afdækket.

Og afsløringerne kan vise sig at være en bombe under danske DSV.

Sidste år indgik den danske logistikgigant nemlig en milliardaftale i form af et såkaldt joint venture med Neom om at levere logistikløsningerne til et kæmpe prestigeprojekt, hvor den saudiske kronprins Mohammed Bin Salman har planer om at opføre en futuristisk megaby midt i den saudiske ørken.

Allerede dengang blev DSV skarpt kritiseret af eksperter og investorer for at stikke hånden i den saudiske hvepserede. DSV afviste dengang kritikken – men nu tyder meget på, at kritikerne havde ret.

Men hvor længe kan den danske logistikkæmpe stå på mål for sin saudiske partner – eller vejer big business tungere end menneskerettigheder i DSV?

Det diskuterer panelet i denne uges udgave af Finans’ podcast Bundlinjen.

Hent alle afsnit af Finans Podcasts i Apple Podcast, Spotify eller lyt til alle afsnit direkte her.

Ugens emner er:

  • Kåring af ugens optur og nedtur.
  • Racisme og døde arbejdere: Voldsomme anklager mod DSV-partner.
  • Din chef hader dit hjemmearbejde.

I studiet:

  • Louise Orbesen, ledelsesrådgiver.
  • Søren Linding, erhvervskommentator på Finans.
  • Lars Sander Matjeka, ledelsesrådgiver og bestyrelsesmedlem.

Vært: Rasmus Bendtsen, nyhedsredaktør på Finans.

Produceret af: Anders Vester Thykier og Kasper Søegaard.

Artiklens emner
Podcast: Bundlinjen
DSV