Landets rigeste familier vælter sig i privatfly
”Bundlinjen” er en podcast fra Finans, der hver uge fortæller dig om ugens største historier og skandaler fra erhvervslivet.
Familierne bag nogle af landets største virksomheder, er for alvor kommet i vælten, efter en ny DR-dokumentar har sat fokus på de superriges forbrug af privatfly.
I dokumentaren “De superriges privatfly” kan man bl.a. se, hvordan familien bag Jysk hyppigt sender deres privatfly til Mallorca, mens Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen får fløjet gæster til Skotland i privatfly, da han skal fejre sin 50-års fødselsdag – herunder angiveligt popstjerne Lionel Richie.
Er det rendyrket hykleri, når nogle af landets rigeste familier flyver himlen tynd i privatfly, alt imens deres virksomheder forsøger at sælge sig selv som grønne?
Eller skygger det i virkeligheden for nogle langt større problemstillinger i forhold til den grønne omstilling?
Det diskuterer panelet i denne uges udgave af Bundlinjen.
Hent alle afsnit af Finans Podcasts i Apple Podcast, på Spotify eller lyt til alle afsnit direkte her.
(00:40) Kåring af ugens optur og nedtur.
(06:20) Er det grønt hykleri, når landets rigeste familier napper privatflyet på ferie?
(28:30) Nordic Waste-familie dropper kæmpe klimafond.
I studiet:
- Søren Linding, erhvervskommentator på Finans.
- Tine Thygesen, iværksætter og bestyrelsesmedlem.
- Simon Bendtsen, chefredaktør på Finans.
Vært: Rasmus Bendtsen, nyhedsredaktør på Finans.
Produceret af: Kasper Søegaard.

