Fortsæt til indhold

Bankbosser: Bankernes dårlige image er ikke en naturlov

”Bundlinjen” er en podcast fra Finans, der hver uge fortæller dig om ugens største historier og skandaler fra erhvervslivet.

Finans’ podcast Bundlinjen blev optaget til Finans Danmarks årsmøde med administrerende direktør i Danske Bank Carsten Egeriis og Mads Skovlund, bankdirektør hos Nordea med ansvar for privatkunder og Country Senior Executive. Foto: Thomas Lekfeldt.
Bundlinjen

Bankpakker, hvidvask og beskyldninger om grådighed har gennem de seneste år sendt bankernes image blandt danskerne helt i bund.

Og bøllebanken til bankerne er også nået helt ind på Christiansborgs gange, hvor det for få år siden kulminerede, da daværende erhvervsminister Simon Kollerup (S) offentligt kaldte bankerne for grådige.

Men hvordan får bankerne deres image på ret kurs igen?

Det spørgsmål stiller vi to af landets øverste bankdirektører i denne særudgave af Bundlinjen, som er optaget til Finans Danmarks årsmøde i Skuespilhuset.

For ifølge Danske Banks topchef Carsten Egeriis og bankdirektør i Nordea, Mads Skovlund Pedersen, står det ikke mejslet i sten, at bankernes image skal henslæbe en tilværelse i den tunge ende af diverse imagemålinger.

»Det er ikke en naturlov, at vi skal ligge midt i feltet, når det kommer til imagemålinger. Danske Bank lå faktisk i top-10 inden finanskrisen. Det kan godt lade sig gøre at få bankerne tilbage i toppen,« siger Carsten Egeriis.

»Hvis man tager en top-100 over skat- og samfundsbidrag fra virksomhederne, så ligger bankerne i top-10. Så min logik siger, at der skal vi også ligge,« tilføjer Mads Skovlund Pedersen.

Hent alle afsnit af Finans Podcasts i Apple Podcast, Spotify eller lyt til alle afsnit direkte her.

I studiet:

  • Carsten Egeriis, topchef i Danske Bank
  • Mads Skovlund Pedersen, bankdirektør i Nordea.
  • Søren Linding, erhvervskommentator på Finans.

Vært: Rasmus Bendtsen, nyhedsredaktør på Finans.

Produceret af: Kasper Søegaard, podcastredaktør på Finans.

Artiklens emner
Podcast: Bundlinjen
Rasmus Bendtsen