Lyt til Bundlinjen: Donald Trumps woke-krig placerer danske virksomheder direkte i skudlinjen
”Bundlinjen” er en podcast fra Finans, der hver uge fortæller dig om ugens største historier og skandaler fra erhvervslivet.
Flere af USA’s største virksomheder har fået travlt med at blive anti-woke, efter at Donald Trump har overtaget nøglerne til Det Hvide Hus.
I løbet af et år har en lang række mastodonter som bl.a. McDonald’s, Walmart og Meta trukket nogle af deres programmer for diversitet, lighed og inklusion (DEI) tilbage efter pres fra den konservative højrefløj i amerikansk politik.
Det sætter nogle af de største danske virksomheder, der driver i forretning i USA, under et massivt pres. For hvordan skal de forholde sig til den stigende anti-wokeness på den anden side af Atlanten?
Det diskuterer panelet i denne udgave af Bundlinjen.
I studiet:
- Tine Thygesen, iværksætter og bestyrelsesmedlem.
- Mette Højen, erhvervsretoriker.
- Søren Linding, erhvervskommentator på Finans.
Vært: Rasmus Bendtsen, nyhedsredaktør på Finans.
Produceret af: Anders Thykier.

