Bundlinjen: Har Mike Doustdar mistet grebet om magten i Novo Nordisk?
Bundlinjen er en podcast fra Finans, der hver uge fortæller dig om ugens største historier og skandaler fra erhvervslivet.
Topchef Mike Doustdar har travlt med at genopbygge kulturen i Novo Nordisk efter en historisk fyringsrunde, der har sendt chokbølger gennem medicinalgiganten.
Men hvordan gør man det, når magtfulde Lars Rebien samtidig skaber kaos i bestyrelseslokalet og ridser i omdømmet?
Måske er det årsagen til, at Mike Doustdar i denne uge har set sig nødsaget til at komme med en peptalk til de ansatte i Novo Nordisk og lancere de såkaldte ”4 P’er”, der udstikker kursen for strategien.
Men fremstår Mike Doustdar vingeskudt efter Lars Rebiens magtdemonstration - og hvem er egentlig den stærke mand i Novo Nordisk?
Dagens panel består af:
- Søren Linding, erhvervskommentator og debatredaktør her på Finans.
- Susanne Juhl, bestyrelsesleder i bl.a. Hofor, Aarhus Havn og TDC Net.
- Heidi Birgitte Nielsen, økonomisk redaktør på Finans.
Vært: Rasmus Bendtsen, redaktør på Finans.
Podcastredaktør: Kasper Søegaard.

