Podcast: Aktiemarkederne går en neglebidende uge i møde
Hvad skal du holde godt øje med i verdensøkonomien i denne uge? Finans giver dig svaret.
Aktiemarkedet er i den grad helt oppe på tæerne de næste par uger, når en række af verdens største og mest værdifulde virksomheder for alvor skyder regnskabssæsonen i gang.
Nogle af de helt store amerikanske banker har allerede taget forskud på glæderne, men lige om hjørnet venter blandt andet de ”berømte” Magnificent Seven, som bl.a. tæller Apple, Microsoft, Amazon, Tesla og ikke mindst chipproducenten Nvidia.
Forventningerne er skyhøje og i baggrunden spøger indsættelsen af USA´s næste præsident Donald Trump, hvis første politiske handlinger også kan få stor indflydelse på markedernes bevægelser den kommende tid.
Hør ugens udgave af Det, der tæller og bliv klogere på, hvilke virksomheder man skal holde øje med – og hvilke regnskaber, der for alvor kan skabe dønninger på aktiemarkedet?
Hent alle afsnit af Finans Podcasts i Apple Podcast, på Spotify eller lyt til alle afsnit direkte her.
Gæst i denne uge: Daniel Skinbjerg, journalist, Finans.
Vært: Mads Ring.
Podcastredaktør: Kasper Søegaard.


