Fortsæt til indhold

Det, Der Tæller: Statskassen er næsten tom, men der står 781 mia. på kontoen

Den danske statskasse mangler penge, men i Nationalbanken står en formue på 871 mia. kr. Så hvorfor kan vi ikke bare bruge dem?

Foto: Thomas Lekfeldt
Det der tæller

Den danske statskasse er næsten tom, og hvis der skal bruges flere penge på klima, forsvar og gratis tandlæge de kommende år, så skal de penge findes et andet sted i budgettet. Sådan lyder det igen og igen fra eksperter og politikere.

Blandt andet har den tidligere overvismand Carl-Johan Dalgaard beskrevet de offentlige finanser som en gryde, der næsten er tom.

»Det er derfor ikke helt skævt, ud fra et kortsigtet perspektiv på statsfinanserne, at sige, at “vi kan se bunden af gryden”,« skrev han i en kommentar i Børsen i september.

Men samtidig hober milliarderne sig op på statens konto i Nationalbanken, hvor formuen nu har rundet 871 mia. kr.

»Det er ret mystisk, men det er sådan, det er,« siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, i denne uges udgave af ”Det, Der Tæller”.

Her forklarer han, hvad man kan og ikke kan bruge de mange milliarder på kontoen til - hvis man altså vil.

»Det er jo en politisk beslutning,« påpeger han.

Vi kommer også ind på muligheden for at lave en investeringsfond i stil med det norske Oliefondet, hvor den store formue kan bruges til at komme fremtidige generationer til gode.

Gæst: Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank

Vært og redigering: Heidi Birgitte Nielsen, økonomisk redaktør på Finans