Kortere barsel rammer børns trivsel
Lyt til Impact podcast, hvor vi dykker ned i ugens historier, trends og mennesker inden for klima, socialt ansvar og ledelse (ESG).
Hent alle afsnit af Finans podcasts i Apple Podcast, på Spotify eller lyt til alle afsnit direkte her.
(00:56) Kortere orlov rammer børns trivsel
Ny forskning viser, at trivslen hos store skolebørn hænger sammen med, hvor lang barselsorlov forældrene i sin tid holdt med dem. En af dem, der lige nu nyder godt af ændrede barselsvilkår, er Christian Wolff, som jorunalist Sille Wulff Mortensen har talt med. Han nyder at være på barsel med sin søn Sylvester, der er lige knap 11 måneder - og han er sikker på, at tiden hjemme med barnet har betydning for trivslen.
(07:42) Joe Bidens milliarder lokker grønne danske giganter vestpå
Den amerikanske præsident Joe Biden har med sin historisk store støtteordning Inflation Reduction Act (IRA), som rummer ca. 2.600 mia. kr. til grønne teknologier, lokket europæiske virksomheder til. Siden september sidste år er der blevet investeret ca. 150 mia. kr. i USA mod 60 mia. kr. i Europa, fortæller klimaredaktør Jakob Martini.
(13:49) Farvel til hjemmekontorerne
Det skal være slut med at arbejde hjemme. Sådan lyder budskabet fra flere store amerikanske virksomheder, der nu vil have deres ansatte tilbage på kontorerne. Blandt dem, der ønsker mere liv i i kontorbygningerne, er de store spiller på Wall Street, beretter Bloomberg.
I studiet: Journalist Sille Wulff Mortensen, klimaredaktør Jakob Martini og ESG-redaktør Signe Ferslev. Lydklip fra Bloomberg.
Teknik og lyddesign: Kasper Søegaard og Anders Thykier.

