Topchef uden kvinder i ledelsen: »Om fem år håber jeg at sidde her igen og sige, vi har en fuld divers ledelse«
Lyt til Impact podcast, hvor vi dykker ned i ugens historier, trends og mennesker inden for klima, socialt ansvar og ledelse (ESG).
Mads Raahede blev for nyligt udnævnt som adm. direktør i konsulentvirksomheden KPMG.
Han er gæst i Finans Impact, hvor vi taler om revisor- og konsulentbranchens rolle i den omfattende transformation, erhvervslivet står midt i.
Raahede sætter også ord på, hvad KPMG selv gør for at blive en mere bæredygtig virksomhed.
Blandt andet arbejder direktøren på at rette op på den skæve kønsbalance i KPMG. I KPMG’s ledelse er alle fire bestyrelsesmedlemmer mænd, og alle fire partnere, der udgør ledelsen, er også mænd.
»Om fem år håber jeg at sidde her igen og sige, vi har en fuld divers ledelse,« lyder det fra Mads Raahede i podcasten.
(04:48): Hvordan er KPMG forberedt på efterspørgslen inden for revidering af ESG-regnskab?
(08:40) Hvordan tiltrækker I de rette medarbejdere?
(15:00) Hvilke krav stiller I til kønsdiversitet i ledelsen i KPMG?
Hent alle afsnit af Finans podcasts i Apple Podcast, på Spotify eller lyt til alle afsnit direkte her.
I studiet: Mads Raahede og redaktør Signe Ferslev.
Teknik og lyddesign: Kasper Søegaard og Anders Thykier.

