Fortsæt til indhold

Podcast: Er det nu klogt, Mette Maix?

Tidligere topchef i Rosendahl Design Group, Mette Maix, har flere gange i sin karriere prøvet at skifte til roller med helt andre fagligheder eller i en helt anden branche. Det har flere gange fået folk omkring hende til at løfte øjenbrynene, fortæller hun i podcasten "Ledelse med Louise Orbesen".

Foto: Martin Bubandt
Ledelse med Louise Orbesen
Louise OrbesenLedelsesekspert og podcastvært

Selvom Mette Maix på papiret har en strømlinet karriere, der starter med et kandidatjob i Coop og – indtil videre – slutter med et job som topchef i Rosendahl Design Group, mener hun selv, at hun har gjort det anderledes end de fleste.

Undervejs har hun flere gange prøvet at skifte til roller med helt andre fagligheder – både internt i virksomheden, som da hun var i detailbranchen, og senere imellem virksomheder.

F.eks. blev hun adm. direktør i Berlingske Medier, senere topchef i Flying Tiger for at slutte som adm. direktør i Rosendahl Design Group.

Det har undervejs fået folk omkring hende til at løfte blikket og spørge:

»Er det nu klogt?«

Enkelte har spurgt, fordi de ikke forstod eller troede på idéen om at skifte til noget helt andet.

Andre har spurgt, fordi de selv har haft lyst til at prøve noget nyt, men manglet modet til at skifte fra det velkendte, respekterede eller trygge. Selv mener Mette Maix, at danskerne mangler modet – og faktisk også rummeligheden – til at gøre tingene anderledes end det gængse. Det har fået hende til at skrive en bog, der også har fået titlen Er det et nu klogt?

»Jeg vil gerne inspirere til et karrieresyn, hvor livslang læring, fleksibilitet og mod til at forfølge meningsfulde mål står centralt.«

Lyt med i podcasten, hvor Mette Maix personligt og ærligt fortæller om trangen til præstere og faren for at miste evnen til at mærke sig selv, når det hele kører på de store klinger.