Ledelse med Louise Orbesen: Her er et pragmatisk bud på fremtidens lederskab
Ledelse med Louise Orbesen er en podcast, hvor vært og ledelsesekspert Louise Orbesen dykker ned i emner omkring moderne ledelse.
Hvad kræver det at lykkes som leder i dag?
Vi har længe talt om fremtidens lederskab. Udfordringen har været, at debatten primært har henvendt sig til en mindre gruppe af progressive og idealistiske virksomheder.
I denne episode taler Louise Orbesen med Robbert Stecher, der er stifter af virksomheden Indre Lederskab og tidligere leder i blandt andet Norlys, Lego og McKinsey.
Sammen undersøger Louise Orbesen og Robbert Stecher, hvad god ledelse kræver – ikke bare i de organisationer, der allerede er langt fremme, men i bredden af dansk erhvervsliv.
De tager afsæt i Robbert Stechers nye bog og hans centrale spørgsmål: Hvad kendetegner de øjeblikke, hvor noget virkelig lykkes?

