Fortsæt til indhold

Lyn-analyse: Trods skovbrande og hedebølger - EU vil slække på vigtige klimamål

Store dele af Europa mærker allerede nu klimaforandringerne, men EU er i krise og økonomisk dødvande. Derfor vil man slække på klimakravene og de vigtige CO2-kvoter.

Lyn-analyse

Kæmpe skovbrande med dødsfald til følge og alvorlig tørke, der udtørrer store floder og dermed vigtige transportkanaler.

Det er konsekvenserne af de voldsomme hedebølger, der igen i år har hærget store dele af Europa denne sommer.

Men selvom forskerne er enige om, at heden skyldes klimaforandringer, har EU lige nu en anden dagsorden end klimaet.

Unionens lande sakker nemlig bagud i konkurrencen mod Kina og USA og mange industrier er i decideret krise.

Derfor vil EU nu lempe på de såkaldte CO2 kvoter, hvor virksomhederne betaler for at få lov at lede ekstra CO2 ud gennem et kvotesystem.

Og selvom kvotesystemet har vist sig effektivt, er det også omkostningsfuldt for virksomhederne, og netop det argument vægter lige nu højere i EU-systemet end klimakampen.

Hør hvad konsekvenserne bliver, og hvad industrien og eksperterne siger til forslaget i denne Lyn-analyse fra Finans.

Gæst: Jakob Martini, klimaredaktør, Finans.

Vært: Mads Ring.

Hent alle afsnit af Finans Podcasts i Apple Podcast, Spotify eller lyt til alle afsnit direkte her.