Novo skifter navn, brand og logo: »Det er den store ændring, som manglede at komme«
Novo har lavet et hamskifte. Med nyt navn, brand og logo har selskabet taget livtag med den kultur, der har båret medicinalgiganten i årtier, inden den nye ledelse tog over.
Nyt navn, nyt logo, nyt brand og nye hensigtserklæringer.
Det går ikke stille for sig i Novo, som med en ny strategi bl.a. har strøget Nordisk som en del af sit navn.
Derudover har man ændret de 10 bud, som selskabets hensigtserklæringer populært har været kaldet, og skåret dem ned til fire.
»Det er den store ændring, som manglede at komme,« lyder det fra journalist Nick Sturm, som til daglig dækker selskabet hos Finans.
Hør, hvad han mener med det, i denne Lyn-analyse, og hvorfor ændringen i virkeligheden er meget større, end den måske umiddelbart lyder - ikke mindst i lyset af, at den kommer ugen før selskabets vigtige kapitalmarkedsdag.
Gæst: Nick Sturm, journalist, Finans.
Vært: Mads Ring
Hent alle afsnit af Finans Podcasts i Apple Podcast, på Spotify eller lyt til alle afsnit direkte her.



