Lyn-analyse: Fed-chef sætter renten op - og sikkert ikke for sidste gang
Den amerikanske centralbankchef Kevin Warsh trodsede sin chef Donald Trump og hævede den amerikanske rente for første gang i tre år. Det kan være med til at gøre vinteren både lang og dyr - også for danske virksomheder. Hør hvorfor i denne lynanalyse.
Én faktor kan afgøre, om vinteren bliver kold og hård på mere end én måde: Irankrigen.
For hvis den fortsætter, og energiprisernes himmelflugt ikke aftager, så vil centralbankerne fortsætte med at hæve renten i takt med inflationen - og det kan komme til at koste virksomhederne dyrt, når frostgraderne for alvor sætter ind.
Det står klart, efter at den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), onsdag hævede renten for første gang i tre år.
Hør hvorfor Fed og tidligere ECB vælger at hæve renten, hvor stor betydning det får, og hvem der har mest på spil - europæerne eller amerikanerne? Alt sammen på få minutter i Finans Lynanalyse.
Gæst: Heidi Birgitte Nielsen, økonomiredaktør, Finans
Vært: Mads Ring
Hent alle afsnit af Finans Podcasts i Apple Podcast, på Spotify eller lyt til alle afsnit direkte her.


