Lyn-analyse: Glem OpenAI og Google - mindre virksomheder laver egne AI-løsninger
I begyndelsen troede de fleste, at AI-modellerne var forbeholdt de store tech-giganter i USA. Men sådan behøver det slet ikke være, og det får nu stadigt flere små og mellemstore virksomheder herhjemme til at få lavet deres egen skræddersyede AI-løsning.
Der er Claude fra tech-giganten Anthropic, Gemini fra Googole og ChatGPT fra OpenAI.
Alle sammen avancerede AI-modeller, der i stigende grad koster virksomhederne mange penge at abonnere på. Men nu begynder et stigende antal små- og mellemstore virksomheder herhjemme at få udviklet deres egne AI-modeller skræddersyede til deres specifikke behov - og det behøver ikke koste en formue.
Hør, hvordan man gør og hvorfor tendensen spreder sig som lyn-ild i den danske virksomhedsskov. Alt sammen på få minutter i denne Lyn-analyse fra Finans.
Gæst: Jesper Kildebogaard, tech-journalist, Finans.
Vært: Mads Ring.
Hent alle afsnit af Finans Podcasts i Apple Podcast, på Spotify eller lyt til alle afsnit direkte her.


