Fortsæt til indhold

Lyn-analyse: Hackere ødelægger fødevarer for millioner - de kan angribe alt

Hvis man tror, at hackerne kun går efter centrale it-centre og dataregistre i store konglomerater, kan man godt tro om igen. Senest har hackere angrebet kølemontre i supermarkeder og ødelagt fødevarer for millioner.

Foto/genre: Eduardo Soares.
Lyn-analyse

Det vakte i den grad opsigt, da hackere brød ind i franske supermarkeders kølemontre og skruede op for temperaturerne, så franske kæder mistede fødevarer for millioner af euro.

Angrebet viser med al tydelighed, at ingen kan vide sig sikker. For hackerne kan trænge ind alle steder - lige fra kaffemaskiner over kopimaskener til helt centrale it-systemer.

Det viser også, at hackernes intentioner langt fra altid handler om penge eller politik. Nogle gange er det måske bare simpelt hærværk - men hærværk, der kan vise sig at blive endog meget dyrt for den enkelte virksomhed.

Hvordan hackerne gjorde, og hvad der skal til for at dæmme op, kan du få overblik over i denne lynanalyse fra Finans.

Gæst: Jesper Kildebogaard, techjournalist, Finans

Vært: Mads Ring

Hent alle afsnit af Finans Podcasts i Apple Podcast, på Spotify eller lyt til alle afsnit direkte her.