Fortsæt til indhold

Sanjay Shah: Torsdag får den formodede bagmand i danmarkshistoriens største svindelsag sin dom

Først skjulte han sig i De Forenede Arabiske Emirater, så blev han udleveret til Danmark. Torsdag får han dom for sin rolle i danmarkshistoriens største sag om skattesvindel.

Perspektiv

Skyldig i skattesvindel for over 9 mia. kr. eller uskyldig på grund af et hul i lovgivningen? Det er spørgsmålet, som bliver afgjort torsdag, når den formodede bagmand bag svindel med udbytteskat får sin dom.

Sanjay Shah erkender at have trukket det enorme beløb ud af statskassen, men henholder sig til, at der var et hul i skattelovgivningen, som gjorde det muligt at få godtgjort beløbet uden at gøre noget kriminelt.

Hvis Shah frifindes, vil det i sig selv være bemærkelsesværdigt, da to andre tiltalte i sagskomplekset allerede har fået lange fængselsdomme.

Sanjay Shah har i retten undskyldt sin påklædning over for tilhørene, hvor han har optrådt i joggingbukser og hættetrøje. Illustration: Rasmus Sand Høyer.

Få sagen oprullet i denne Finans Perspektiv, og hør også, hvor stor muligheden er for, at en lignende sag kan ske igen, og hvor mange penge, Skat har fået skrabet ind.

Gæst: Jesper Høberg, graverchef, Finans

Vært: Mads Ring

Producer: Kasper Søegaard