Fortsæt til indhold

Topchefernes Playliste med Mark Luscombe

Mød topchefen for Danmarks nye storbank AL Sydbank, der er en fusion af Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank, til en samtale om musik og lederskab, når han gæster podcasten Topchefernes Playliste.

Topchefernes Playliste
Redaktionen

En fusion mellem tre banker kan gå rigtig galt. Eller rigtig godt. Det samme kan et stykke musik, der blander house og samba i ét stort karnevalskaos.

Mark Luscombe, topchef i AL Sydbank, har valgt netop sådan et nummer som soundtrack til Danmarks nye storbank: Basement Jaxx’ Bingo Bango. Tre kulturer, der smelter sammen til noget, hvor man stadig kan høre, hvor de kommer fra. Der er rammer, retning og plads til forskellighed.

Sammen med vært Mette Højen folder Mark Luscombe sine refleksioner ud om at lede tre kulturer sammen til én, om Gen Z-frokosterne og om, hvorfor »musik er bedre end kaffe«.

Vi starter helt ude i rummet med Peter Schillings Major Tom.