»Man har lænket dem, låst dem inde og i nogle tilfælde også udøvet vold imod dem«
En familie på fem personer mistænkes for at stå bag op mod 16 hjemmerøverier. Antallet af sager tegner til at stige for første gang i flere år.
Efter en årrække med et faldende antal anmeldte hjemmerøverier i Danmark tegner udviklingen til at vende i 2017. Og en del af forklaringen kan, hvis politiets mistanke holder, angiveligt kædes direkte til en familie på fem personer, som lige nu sidder varetægtsfængslet på Sydsjælland mistænkt for at stå bag op mod 16 hjemmerøverier flere steder i landet.

