32.500 kontanthjælpsmodtagere har ikke arbejdet i over otte af de seneste ni år

Antallet af ledige - især ikke-vestlige indvandrere - der ikke har arbejdet i flere år, er alarmerende højt og ikke acceptabelt med de nuværende konjunkturer, mener beskæftigelsesministeren. Han vil sanktionere mod de ledige, der siger nej til job.

32.500 personer, svarende til over hver tredje, der i november 2016 var på kontanthjælp, havde ikke arbejdet i mindst otte år ud af de foregående ni år.

Det viser en analyse fra Beskæftigelsesministeriet baseret på data fra E-indkomst tilbage for indkomståret 2008, som er den længste periode, man kan spore oplysningerne.

I lyset af, at der de seneste år har været bedring i konjunkturerne, og stadig flere virksomheder melder om mangel på folk, er det en katastrofe, hvis de ikke kommer ind på arbejdsmarkedet, mener beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Selve ydelsesniveauet skal ikke strammes, men efter nytår vil ministeren se på sanktionsmuligheder, der skal få kontanthjælpsmodtagere til at tage de anviste job. Hvis ikke, skal hammeren falde, hvilket den ikke gør i dag.

»Vi har dels ikke stillet de nødvendige krav til de ledige, og der har ikke været nogle sanktioner over for dem, hvis ikke de har taget imod et jobtilbud. Med over 80 sanktionsmuligheder er der behov for et mere enkelt system, så man hurtigere kan mærke konsekvenserne,« siger Troels Lund Poulsen.

Han peger samtidig på, at der skal gøres noget drastisk ved ikke-vestlige indvandrere, som udgør en uforholdsmæssigt stor andel af de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere.

»Årsagen er årtiers fejlslagen integrationspolitik, hvor vi har været alt for dårlige til at stille krav om, at når man kommer til Danmark, skal man være en del af arbejdsmarkedet. Især kvinderne har vi været alt for dårlige til at få ud, og så har man i en lang række kommuner desværre prioriteret, at det er o.k. at stå uden for arbejdsmarkedet,« siger han.

Chefkonsulent Rasmus Brygger fra DA så gerne, at kommunerne bliver bedre til at se flygtninge og indvandrere som folk, der kan arbejde fra starten i stedet for at putte dem i gruppen ”aktivitetsparate”, som indikerer, at der skal en støttende indsats til, før man kan arbejde.

»Et af problemerne er, at man i årevis har været for forsigtig med, om den her gruppe kan arbejde. Alt for mange får ikke virksomhedsrettet aktivering, og sanktionsniveauet er utrolig lavt. Så kommunerne bærer en stor del af ansvaret, og det er ikke acceptabelt, man bliver parkeret på en ydelse i en tid med mangel på arbejdskraft,« siger Rasmus Brygger.

Hos Kommunernes Landsforening har formanden for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), svært ved at se, at der kan gøres meget mere her og nu, da der netop er årsager til, at mange langtidsledige er langtidsledige. Desuden er der de seneste år kommet mange i arbejde, og flere kunne komme ud, hvis arbejdet var der.

»Hvis virksomhederne var klar til at tage imod dem, skulle det ikke tage lang tid at sende dem ud,« siger han.

Han så desuden gerne flere regelforenklinger, så sagsbehandlerne kunne bruge mere tid på de ledige i stedet for at bruge 45 minutter pr. time på administration.

BRANCHENYT
Læs også