Politik

»Selvfølgelig skal der stå i den danske straffelov, at man ikke må købe et barn«

En række partier opfordrer Justitsministeriet til at granske den danske lovgivning, efter at et dansk par har indrømmet at have købt et spædbarn i Polen.

Retten i Sønderborg idømte et dansk par 20 dages betinget fængsel og 40 timers samfundstjeneste. Parret havde købt et spædbarn i Polen. Foto: Philip Davali/Polfoto

20 dages betinget fængsel og 40 timers samfundstjeneste. Det var straffen, som Retten i Sønderborg onsdag idømte et dansk par, der i 2014 rejste til Polen og købte et to dage gammelt spædbarn for 750 euro. Men står det til en række partier, skal lovgivningen nu tilpasses, så den bedre kan anvendes i sådanne sager.

»Nogle gange overgår virkeligheden, hvad vi i vores vildeste fantasi kunne forestille os, at folk kan begå af kriminalitet. Det her er et godt eksempel. Der må vi bare erkende, at vi løbende kommer efter virkeligheden og må lappe lovgivningen. Det synes jeg, at vi skal gøre hurtigst muligt i det her tilfælde. Selvfølgelig skal der stå i den danske straffelov, at man ikke må købe et barn,« siger retsordfører Trine Bramsen (S)...

BRANCHENYT
Læs også