Politik

DA blander sig i offentlig lønstrid: De lavest lønnede skal ikke have mere

De lavestlønnede offentligt ansatte får ikke for lidt – snarere for meget – i løn, advarer de private arbejdsgivere.

Rengøringsjob, køkkenarbejde og andre lavtlønsjob er bedre betalt i det offentlige end i det private, og derfor vil et særligt lønløft til de lavest lønnede offentligt ansatte gøre det sværere for private virksomheder at rekruttere og være effektive og konkurrencedygtige, advarer Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Arkivfoto: Jan Dagø

De ansatte på gulvet i kommuner, regioner og staten skal bestemt ikke have et særligt lønløft, lyder det fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Der er intet belæg for særlige lønstigninger, sådan som de offentligt ansatte har stillet som ét af tre ultimative krav til forårets overenskomstforhandlinger.

Snarere tværtimod.

Den lavestlønnede fjerdedel af de ansatte i f.eks. staten får i forvejen 37 kr. mere i timen end privat ansatte, påpeger viceadm. direktør i DA, Pernille Knudsen.

»Der skal ikke laves særlige lavtlønspuljer. Det vil smadre løndannelsen i den private sektor. De lavestlønnede i den offentlige sektor får i forvejen mere i løn end i den private sektor,« siger hun.

Med udmeldingen blander de private arbejdsgivere sig direkte i overenskomstforhandlingerne for 750.000 ansatte i den offentlige sektor, og det falder ikke i god jord hos Foa-formand Dennis Kristensen.

»Jeg er en tålmodig mand, og jeg har oplevet meget fra DA’s side, men nu er det ved at være nok. Det er ikke DA, vi forhandler med. De bør krybe hen i deres kurv og blive liggende, til vi andre er færdige,« siger han.

Pernille Knudsen forsvarer arbejdsgiverforeningens ret til at blande sig.

»Den offentlige sektor lever af den private, og størrelsen, effektiviteten og prisen på den offentlige sektor er af afgørende betydning for den private sektor,« siger hun.

Kan privat og offentlig løn sammenlignes?

Danmarks Statistik opererer med to lønbegreber:

  • Fortjeneste pr. præsteret time
  • Standardberegnet timefortjeneste

Fortjeneste pr. præsteret time er velegnet til at sammenligne lønninger på tværs af forskellige faggrupper med forskellige former for aflønning og lønpakker.

Standardberegnet timefortjeneste blev udviklet af Danmarks Statistik og den tidligere lønkommission i 2010 og er velegnet til lønsammenligninger mellem hhv. kvinde- og mandefag, da det tager højde for fravær ved f.eks. barsel og sygdom.

Kilde: Lønkommissionens redegørelse, maj 2010.

DA’s tal bygger på den såkaldte fortjeneste pr. præsteret time, som er hovedlønbegrebet i Danmarks Statistik og bruges til at sammenligne løn på tværs af faggrupper og lønpakker.

Professor Niels Westergaard-Nielsen, CBS, sad med i lønkommissionen og bekræfter, at lavtlønsjob er bedre betalt i det offentlige end i det private.

»Det skyldes en mere solidarisk lønpolitik, og det er klart, at det vil presse de private lønninger, hvis lavtlønnede i det offentlige får et løft,« siger han.

I gennemsnit får den lavestlønnede fjerdedel af de offentligt ansatte 23 kr. mere i timen end i det private.

BRANCHENYT
Læs også