Politik
0

Krise i offentlige overenskomstforhandlinger: Skuffede fagforeninger forlænger time-out

Onsdag skulle have været dagen, hvor forhandlingerne om nye overenskomster for 750.000 offentligt ansatte endelig gik i gang. Men lærerne og kommunerne er stadig langt fra en ny arbejdstidsaftale

Konflikten lurer forude, hvis ikke de offentlige arbejdsgivere og fagforeninger kommer til forhandlingsbordet. De offentligt ansatte besluttede onsdag morgen endnu engang at udsætte forhandlingerne, fordi lærerne og kommunerne stadig ikke er nået til enighed om en ny arbejdstidsaftale. Arkivfoto

Forhandlingerne om nye overenskomster for 750.000 offentligt ansatte nærmer sig en regulær krise. Forhandlingerne skulle være gået i gang den 5. januar i år med 14. februar som slutdato, men alt ligger stadig stille.

De offentligt ansatte har stillet som betingelse for overhovedet at sætte sig til bordet med arbejdsgiverne, at lærerne får en ny arbejdstidsaftale som erstatning for Folketingets dramatiske indgreb i overenskomstforhandlingerne i 2013. Derfor meddelte fagforeningerne kort før jul, at forhandlingsstarten 5. januar var udsat til i fredags.

Historisk musketered

I december gav de offentligt ansatte hinanden hånden på en historisk treleddet musketered:

1) Ingen går i gang med at forhandle, før lærerne har sikkerhed for, at de får en ny arbejdstidsaftale som erstatning for lovindgrebet i 2013, da Folketinget greb ind i overenskomstforhandlingerne og ved lov dikterede nye arbejdstidsregler for lærerne

2) Ingen afslutter overenskomstforhandlinger, før de statsansatte har fået sikkerhed for, at betalt frokost er et overenskomstspørgsmål, og at arbejdsgiverne ikke ensidigt kan inddrage den

3) Og ingen afslutter forhandlinger, før FOA, sygeplejerskerne, pædagogerne og socialpædagogerne har fået puljer til et særligt lønløft til kvinder og lavtlønnede

Fredag var forhandlerne optimistiske og troede på, at drøftelser på embedsmandsniveau henover weekenden og politiske forhandlinger mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening tirsdag aften ville ende så frugtbare, at de offentligt ansatte på et møde onsdag kunne beslutte at gå i gang med overenskomstforhandlingerne.

De forhandler overenskomst

Overenskomstforhandlingerne for 750.000 offentligt ansatte foregår tre steder:

1) På statens område mellem Finansministeriet ved Moderniseringsstyrelsen og fagforeningerne i CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg)

2) I kommunerne mellem Kommunernes Landsforening og fagforeningerne i FF (Forhandlingsfællesskabet)

3) I regionerne mellem Danske Regioner og FF (Forhandlingsfællesskabet)

Men tværtimod er der ifølge lærerne stadig så langt til enighed med kommunerne, at fagforeningerne i staten, kommunerne og regionerne i samlet flok nu har besluttet at udsætte alt - og tidligst gå til forhandlingsbordet i næste uge, hvis der sker fremskridt mellem lærerne og kommunerne.

Dermed rykker de offentlige overenskomstforhandlinger stadig tættere på deadlinen 14. februar uden, at noget er sket.

Hvis det ikke lykkes de offentlige arbejdsgivere og fagforeninger at nå til enighed om nye overenskomster, vil en konflikt på offentlige arbejdsmarked være en realitet.

Fagforeningen FOA begyndte allerede i sidste uge at udtage de arbejdspladser, som i givet fald vil blive omfattet af konflikt.

BRANCHENYT
Læs også