Politik

OK18: Sammenbrud i de kommunale overenskomstforhandlinger

En konflikt rykker et skridt nærmere, nu hvor både de statslige og kommunale forhandlinger er brudt sammen.

Chefforhandler Anders Bondo Christensen, formand for Lærernes Centralorganisation, havde på forhånd udråbt mandag til skæbnedagen i de kommunale overenskomstforhandlinger. Arkivfoto Carsten Andreasen

Et nyt sammenbrud har ramt forhandlingerne om nye overenskomster for i alt 745.000 offentligt ansatte.

Mandag aften brød forhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer over 500.000 ansatte i de 98 kommuner, sammen.

På forhånd havde lønmodtagernes chefforhandler og formand for Lærernes Centralorganisation, Anders Bondo Christensen, udråbt denne mandag til skæbnedagen, hvor det skulle vise sig, om der kunne indgås en aftale eller ej på det kommunale område.

Men mødet var kun omkring en time gammelt, da sammebruddet var en realitet.

»Det var for svært. Det er brandærgerligt, at vi har det her sammenbrud,« sagde KL's chefforhandler Michael Ziegler.

Det er særligt lærernes løn- og arbejdstidsregler, der har været et stridspunkt, ligesom lærerne kræver at få en arbejdstidsaftale i stedet for lovindgrebet fra 2013, lov 409, der politisk dikterede et grundlæggende opgør med lærernes arbejdstid.

Ved forhandlingsbordet tilbød KL angiveligt at lægge sig tæt op ad det private forlig fra sidste år med lønstigninger til de kommunalansatte på knap 6,9 procent omtrent svarende til den almindelige lønudvikling, men Forhandlingsfællesskabet krævede stigninger på over 9,1 procent, forklarede Ziegler til TV2.

»Det kan vi simpelthen ikke imødekomme. Det er helt uholdbart, hvis vi giver større lønstigninger på det kommunale område, end vi lige har konstateret på det private område. Det er samfundsøkonomisk uholdbart,« sagde han.

Med sammenbruddet nærmer deadline sig nu for alvor; På onsdag udløber den tidsfrist, som parterne selv har sat for, hvornår forhandlingerne skulle være afsluttet.

Parterne:
Forhandlingerne for 750.000 offentligt ansatte foregår på tre områder:
  • På statens område mellem Finansministeriet ved Moderniseringsstyrelsen og fagforeningerne i Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU).
  • I kommunerne mellem Kommunernes Landsforening (KL) og lønmodtagernes forskellige organisationer med Anders Bondo som chefforhandler.
  • I regionerne mellem Danske Regioner og Forhandlings-fællesskabet, hvor sygeplejerskernes formand Grete Christensen, er chefforhandler.
Fredag brød forhandlingerne for de 180.000 statsansatte sammen, og fra fristen den 28. februar kan der indgives strejke- og lockoutvarsler.

Dermed rykker risikoen for en egentlig storkonflikt et betydeligt skridt nærmere.

Pædagogernes fagforening, BUPL, planlægger, at ca. 6.000 af landets godt 50.000 pædagoger, skal nedlægge arbejdet, hvis det kommer så vidt. Og hos FOA er der udpeget strejkearbejdspladser i bl.a. ældreplejen, på hospitalerne og i den pædagogiske sektor over hele landet. Ligeledes forventer lærerne i Danmarks Lærer Forening, DLF, at koordinere arbejdsnedlæggelserne således, at hele skoler må lukke, hvis det bliver nødvendigt.

Ifølge Anders Bondo ser det i øjeblikket svært ud at undgå konflikt:

»Vi står stadigvæk rigtig langt fra hinanden. Vi har desværre stået over for en modpart, der har stået helt stejlt på en række af vores kerneområder.«

»Det har ikke gjort det nemmere, at vi ikke har haft et statsligt forlig at læne os op ad,« siger han til Ritzau.

Fra på onsdag tager Forligsinstitutionen officielt over i forsøget på at undgå en konflikt. Forligsmand Mette Christensen har allerede på forhånd indbudt både statens, regionernes og kommunernes overenskomstforhandlere til et orienterende møde torsdag for at kunne begynde mæglingen.

Formelt er forhandlingerne på regionernes område fortsat i gang, men nu hvor de to store områder - kommunerne og staten - er ude, er det sandsynligt, at det også vil ske for regionerne, når parterne mødes tirsdag morgen. I så fald vil der være sammenbrud over hele linjen.

En storkonflikt kan tidligst ramme landet omkring 1. april, da de nuværende overenskomster udløber ved udgangen af marts. En strejke kan tidligst begynde fire uger efter, at der er afgivet et konfliktvarsel.

Desuden har forligsmanden mulighed for at udsætte en eventuel konflikt i 14 dage, hvis hun vurderer, at der er reelle muligheder for at indgå et kompromis.

Konflikten om lærernes arbejdstid går helt tilbage til Folkeskolereformen fra 2013, der endte med, at kommunerne lockoutede lærerne. Efterfølgende blev lærernes arbejdstid gennemtrumfet ved lov i et politisk indgreb fra Christiansborg, der skabte enorm forargelse blandt mange offentligt ansatte.

Det er med den historik i baghovedet, at Anders Bondo Christensen har argumenteret for, at det er hele den danske aftalemodel, der er på spil i dette års OK-forhandlinger.

BRANCHENYT
Læs også