Politik

Forhandlere forlod igen Forligsinstitutionen tomhændet

Forhandlingerne på det statslige område er igen sat på pause. Parterne mødes igen tirsdag formiddag.

Artiklens øverste billede
Ifølge Sophie Løhde er der stadig flere ting, der skiller parterne. Om der er tale om et sammenbrud i forhandlingerne ønsker ministeren ikke at kommentere. Foto: Martin Lehmann

Forhandlerne på det statslige område er mandag aften igen blevet sendt hjem fra Forligsinstitutionen, hvor overenskomsten 2018 forhandles, uden resultat. Forhandlingerne genoptages tirsdag klokken 10.

Det siger Innovationsminister Sophie Løhde (V), der kort før klokken 19 mandag aften forlod Forligsinstitutionen. Parterne ankom klokken 14, og mandagens forhandlinger har dermed kun varet fem timer.

- Det så svært ud, da vi ankom i morges. Og det ser meget svært ud, nu hvor jeg går ud af døren.

- Derfor slutter vi for i dag. Vi kommer simpelthen ikke videre. Men vi er indkaldt i morgen af forligsmanden klokken ti, hvor kommunerne og regionerne som bekendt også er indkaldt, siger Sophie Løhde.

Også chefforhandleren for de offentligt ansatte, Flemming Vinther, siger, at det ser svært ud.

- Vurderet ud fra hvor parterne står nu, så vi ikke noget perspektiv i at fortsætte forhandlingerne. Det har vi meddelt vores modpart og forligsmanden.

- Det er forligsmanden enig i, siger Flemming Vinther.

Forhandlingerne mellem de faglige organisationer og for arbejdsgivernes repræsentanter fra stat, kommuner og regioner har stået på siden årsskiftet. De gik dog så meget i hårdknude, at forhandlingerne endte i Forligsinstitutionen.

Her har der været forhandlet intenst i flere uger. Efter en forlængelse af fristen for forhandlingerne er der nu en deadline i Forligsinstitutionen den 1. maj. Nås der ikke en aftale, lurer en storkonflikt.

Ifølge Sophie Løhde er der stadig flere ting, der skiller parterne. Om der er tale om et sammenbrud i forhandlingerne ønsker ministeren ikke at kommentere.

- Der er kun én person, der kan beslutte, om der kan erklæres et sammenbrud, og det er forligsmanden.

- Det kæmper jeg selvfølgelig imod. Jeg ønsker, at vi når et forlig til gavn for alle danskere, siger Sophie Løhde.

Samme melding kommer fra de statsansattes chefforhandler, Flemming Vinther.

- Der er kun en, der kan erklære sammenbrud, og det er forligsmanden, siger han.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.