Politik

Efter 35 timer er der landet en ok-aftale for statens ansatte

Som det sidste område er der landet et forlig om en overenskomst for de statsligt ansatte lørdag aften.

Artiklens øverste billede
Innovationsminister Sophie Løhde (V) . Foto: Jacob Ehrbahn

Forhandlerne på statens område har lørdag aften landet en overenskomstaftale for de cirka 180.000 statsansatte, oplyser forhandlerne foran Forligsinstitutionen.

Dermed kan en konflikt afblæses for de statsansatte, som blandt andet er gymnasielærere, præster, politibetjente og medarbejdere i ministerier og styrelser.

Aftalen indeholder en lønramme over tre år på 8,1 procent, en sikring af spisepausen samt en fjernelse af privatlønsværnet.

- Det er en god aftale, som begge parter kan se sig selv i, siger statens topforhandler i de offentlige overenskomstforhandlinger, innovationsminister Sophie Løhde (V).

- Det er en økonomisk ansvarlig aftale, men også en hvor der er plads til mærkbare lønstigninger for de statsansatte i de kommende år. Så indeholder forliget også en tryghed for den efterhånden meget omtalte spisepause, siger hun.

Topforhandler for de statslige ansatte, Flemming Vinther, er ligeledes en glad mand foran Forligsinstitutionen.

- Vi har lavet en aftale, der indeholder en afbalanceret aftale om spisepausen, siger han.

Aftalen er landet efter måneders forhandlinger, og senest en slutspurt med 35 timer i Forligsinstitutionen, hvor parterne mødtes fredag morgen klokken 10.

Forliget på statens område var det eneste, som manglede i denne omgangs forhandlinger.

Natten til onsdag faldt de første brikker på plads, da der blev indgået en aftale mellem fagforbund under LO og Danske Regioner om en aftale for en del af de regionalt ansatte.

Først natten til lørdag blev en aftale klar for de sidste regionalt ansatte.

Kommunerne er den største gruppe af offentligt ansatte, og de fik fredag middag er forlig for sine 500.000 ansatte, som blandt andet indebærer en lønramme på 8,1 procent, en sikring af spisepausen, mens en aftale om lærernes arbejdstid blev udskudt.

Særligt de ansattes spisepause har været en af de helt store knaster i forhandlingerne.

Parterne i stat, regioner og kommuner opgav i slutningen af februar selv at blive enige om nye overenskomster. Siden har parterne løbende holdt møder i Forligsinstitutionen, inden de blev enige.

Der har været varsler om strejke og lockout, og sidste deadline for at lande en aftale var 1. maj. Men nu kan en storkonflikt altså afblæses.

Overenskomstaftalerne skal dog, før de er gældende, sendes til afstemning hos både arbejdsgivere og lønmodtagere.

Ifølge Finansministeriet vil overenskomstforliget blive offentliggjort på et senere tidspunkt.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.