Politik

Vismænd viser en holdbar vej til lavere pensionsalder

Folkepensionsalderen bliver forhøjet for at sikre fortsat finansiering af velfærdssamfundet, men politikerne kan skrue ned for tempoet uden at sætte dansk økonomi over styr, lyder det fra de økonomiske vismænd.

Artiklens øverste billede
Vismændene i Det Økonomiske Råd – her fotograferet med overvismand Michael Svarer i midten – har beregnet en alternativ pensionsmodel, hvor pensionsalderen stiger mindre stejlt. Arkivfoto: Casper Holmelund Christensen.

Dansk økonomi er så sund, at det er muligt at give danskerne flere år på folkepension uden at give køb på den økonomiske holdbarhed, lyder det fra de økonomiske vismænd.

En række store pensionsselskaber har igennem de seneste dage sammen med fagbevægelsen rejst kritik af den politiske beslutning om at lade folkepensionsalderen stige fra næste år og formentlig resten af dette århundrede. Nedslidte danskere risikerer at blive efterladt uden indtægtsgrundlag, lyder kritikken.

»Der er lagt op til en ret skarp stigning i folkepensionsalderen. Hvis det viser sig ikke at være helt realistisk, og der kommer et pres på politikerne for at sænke tempoet, har vi prøvet at lave et alternativt forløb,« siger overvismand professor Michael Svarer.

Vismændenes model tager tempoet ud af den gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen efter 2030, hvor Folketinget allerede har vedtaget, at folkepensionsalderen skal stige til 68 år.

Vismændenes model sigter efter, at alle generationer får en lige stor andel af livet som folkepensionister, mens den nuværende model går efter, at alle skal have udsigt til lige mange år på pension; nemlig 14,5 år.

»Lige nu er dansk økonomi overholdbar. En lempeligere indfasning af højere pensionsalder, så andelen af livet på folkepension er fast efter 2030, vil i vores beregninger være stort set holdbar, men så er hele overholdbarheden også brugt,« siger Michael Svarer.

Adm. direktør i pensionsselskabet Pensam, Torsten Fels, roser vismændenes model og efterlyser en debat om, hvorvidt alle de ekstra leveår skal gå til arbejdsmarkedet.

»I dag går al levetidsforbedring til senere pension, men måske kunne man gøre det på en anden måde og fordele længere levetid mellem arbejdslivet og pensionistlivet,« siger han.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) mener, at målet om 14,5 pensionistår til alle netop skaber balance.

»Vismændenes alternative model vil betyde, at fremtidige generationer vil have flere år med folkepension. Det vil medføre markant øgede udgifter i fremtiden i forhold til den nuværende aftale. Penge, der f.eks. kunne bruges til sundhed eller undervisning i stedet for,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.