Politik
0

Vismænd viser en holdbar vej til lavere pensionsalder

Folkepensionsalderen bliver forhøjet for at sikre fortsat finansiering af velfærdssamfundet, men politikerne kan skrue ned for tempoet uden at sætte dansk økonomi over styr, lyder det fra de økonomiske vismænd.

Vismændene i Det Økonomiske Råd – her fotograferet med overvismand Michael Svarer i midten – har beregnet en alternativ pensionsmodel, hvor pensionsalderen stiger mindre stejlt.
Arkivfoto: Casper Holmelund Christensen.

Dansk økonomi er så sund, at det er muligt at give danskerne flere år på folkepension uden at give køb på den økonomiske holdbarhed, lyder det fra de økonomiske vismænd.

En række store pensionsselskaber har igennem de seneste dage sammen med fagbevægelsen rejst kritik af den politiske beslutning om at lade folkepensionsalderen stige fra næste år og formentlig resten af dette århundrede. Nedslidte danskere risikerer at blive efterladt uden indtægtsgrundlag, lyder kritikken.

»Der er lagt op til en ret skarp stigning i folkepensionsalderen. Hvis det viser sig ikke at være helt realistisk, og der kommer et pres på politikerne for at sænke tempoet, har vi prøvet at lave et alternativt forløb,« siger overvismand professor Michael Svarer.

Vismændenes model tager tempoet ud af den gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen efter 2030, hvor Folketinget allerede har vedtaget, at folkepensionsalderen skal stige til 68 år.

Vismændenes model sigter efter, at alle generationer får en lige stor andel af livet som folkepensionister, mens den nuværende model går efter, at alle skal have udsigt til lige mange år på pension; nemlig 14,5 år.

»Lige nu er dansk økonomi overholdbar. En lempeligere indfasning af højere pensionsalder, så andelen af livet på folkepension er fast efter 2030, vil i vores beregninger være stort set holdbar, men så er hele overholdbarheden også brugt,« siger Michael Svarer.

Derfor stiger folkepensionsalderen
  • Et bredt flertal i Folketinget (V, K, S, DF og R) vedtog i 2006 at hæve folkepensionsalderen med to år og levetidsindeksere folkepensionsalderen.
  • Fra 2019-2022 stiger folkepensionsalderen derfor fra 65 år til 67 år.
  • I 2030 stiger folkepensionsalderen med et år yderligere til 68 år pga. udviklingen i middellevetiden.
  • I 2020 skal Folketinget tage stilling til endnu en forhøjelse af folkepensionsalderen i 2035.
  • De aktuelle tal for udviklingen i middellevetiden tilsiger en forhøjelse til 69 år i 2035.

Adm. direktør i pensionsselskabet Pensam, Torsten Fels, roser vismændenes model og efterlyser en debat om, hvorvidt alle de ekstra leveår skal gå til arbejdsmarkedet.

»I dag går al levetidsforbedring til senere pension, men måske kunne man gøre det på en anden måde og fordele længere levetid mellem arbejdslivet og pensionistlivet,« siger han.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) mener, at målet om 14,5 pensionistår til alle netop skaber balance.

»Vismændenes alternative model vil betyde, at fremtidige generationer vil have flere år med folkepension. Det vil medføre markant øgede udgifter i fremtiden i forhold til den nuværende aftale. Penge, der f.eks. kunne bruges til sundhed eller undervisning i stedet for,« siger han.

Det du behøver at vide!
Modtag nyhedsbrevet Briefing og få hurtigt og nemt overblik over dagens væsentligste nyheder fra erhvervslivet – håndplukket af vores redaktion.
BRANCHENYT
Læs også