Politik
0

Vores største naboer vender ryggen til danske job

Mens antallet af østeuropæere er eksploderet de seneste 10 år, er der i dag langt færre svenskere og tyskere, der arbejder i Danmark end før krisen. Det gør udfordringen med at tiltrække udenlandsk arbejdskraft endnu større, mener DA.

Svenske Abdelali "Alex" Elmoisti har de sidste otte år pendlet mellem København og Malmø. Jobbet som floormanager på Nimb i Tivoli og lønnen er bedre end det, der er i Sverige, og derfor har han modsat tusindvis af andre svenskere valgt at blive ved med at arbejde i Danmark. Foto: Sofia Busk

Antallet af arbejdende udlændinge i Danmark er steget med 55 pct. de seneste 10 år, men det er ikke takket været vores tyske og svenske naboer.

Mens især østeuropæere og borgere uden for EU har været med til at sikre stigende beskæftigelse, er antallet af tyske og svenske lønmodtagere faldet med henholdsvis 10 og 19 pct. fra 2008 til 2017. Det viser tal fra Jobindsats.dk.

Fakta om udenlandske lønmodtagere
  • 2008 var over 25.000 svenskere og næsten 31.000 tyskere, der havde lønindtægter i Danmark. Ved udgangen af 2017 var de tal reduceret med næsten 5.000 svenskere og 3.000 tyskere.
  • I samme periode er antallet af udenlandske statsborgere med lønindkomst ellers vokset med 128.000, hvilket især skyldes østeuropæere.
  • Antallet af østeuropæiske lønmodtagere er steget med 168 pct. Det tilsvarende tal for ”de gamle” EU-lande er en stigning på 32 pct., hvilket især skyldes borgere fra England, Italien og Spanien.
  • Borgere fra 3. lande er steget med 33.512, svarende til 38 pct. Der var ved udgangen af 2017 120.882 3. landsstatsborgere i Danmark.
  • Kilde: Jobindsats.dk

Udviklingen bekymrer Dansk Arbejdsgiverforening.

»Det giver danske virksomheder den udfordring, at det bliver sværere at få folk. Der er godt gang i landene omkring os, der har større udfordringer, end vi har, med at finde folk, og der skal alt andet lige mere til, for at folk flytter til et andet land, hvis de har gode jobmuligheder derhjemme,« siger underdirektør i DA Erik Simonsen.

Ifølge økonomisk vismand og forskningsdirektør på Det nationale Forskningscenter for Velfærd (VIVE) Torben Tranæs er mulighederne for tyske og svenske lønmodtagere forbedret de senere år i deres egne lande, fordi de er kommet hurtigere og bedre igennem krisen end mange andre lande. Nedgangen er i det store billede beskeden, men der bliver brug for flere udlændinge fremover, lyder det fra Tranæs.

»De vækstprognoser, vi (de økonomiske vismænd, red.) regner med fra 2017 til 2025, forudsætter, at der kommer 70.000 nye udenlandske arbejdstagere til Danmark. Er det ikke tilfældet, bliver væksten lavere,« siger han.

Cheføkonom i Nykredit, Tore Stramer, peger på, at hvert andet nye job siden 2014 er gået til en udlænding. Desuden er flere ikke-EU-borgere kommet til, og der er brug for udlændingene, mener han.

»Det er væsentligt at fortælle, at den udenlandske arbejdskraft er rigtig vigtig i det nuværende opsving, for uden dem var vi måske røget ind i tydeligere problemer med overophedning. Vi må også konstatere, at selv om vi har ledige danske ressourcer, er vi begyndt at nærme os personer med mere perifere tilhørsforhold til arbejdsmarkedet,« siger han.

Næstformand i LO Arne Grevsen er knap så bekymret. Han peger på, at der fortsat er en »massiv stigning i arbejdskraft fra Østeuropa«, hvilket gør det svært at bakke op om arbejdsgivernes krav om reformer.

»Vi har masser af ubrugte ressourcer i Danmark, og det er lige nu, vi skal opkvalificere arbejdsstyrken, så vi har de rette kvalifikationer til fremtidens arbejdsmarked,« siger Arne Grevsen.

Han peger på opkvalificering af 100.000 ledige og flere praktikpladser som en løsning, hvis arbejdsgiverne mangler hænder.

En af de svenskere, der fortsat arbejder i Danmark, er den 51-årige, marokkanskfødte Abdelali Elmoisti, kaldet Alex. Han har arbejdet i København siden 2010, og i 2013 blev han floor manager i Nimb Event i Tivoli. Det er ret praktisk, for fra hovedbanen lige over for den kendte forlystelsespark tager det kun 28 min. med toget hjem til Malmø.

»Der er to grunde til, jeg arbejder i Danmark. For det første findes mit job ikke i små byer, men kun på store restauranter med standarder som på Nimb. Det andet er, at lønnen er bedre i Danmark og kursforskellen gør det også bedre.«

BRANCHENYT
Læs også