Politik
BREAKING

Gigantisk projekt i København: Ny ø skal huse 35.000 indbyggere

Regeringens fremtidsvision for København skal løse tre udfordringer på samme tid.

Fremtidsvisionen for København er en aftale, som er indgået mellem regeringen og overborgmester Frank Jensen (S). Planen blev præsenteret på et pressemøde i Statsministeriet fredag. Foto: Nikolai Linares/ritzau Scanpix

Københavns landkort skal laves gevaldigt om i fremtiden.

Ikke alene skal der bygges ny omfartsvej, metrolinje og bydel, men en helt ny halvø i Øresund skal give ekstra plads til hovedstadens rivende udvikling de kommende mange år.

Det er hovedpunkterne i den fremtidsplan, som regeringen og Københavns overborgmester Frank Jensen (S) har præsenteret fredag.

Visionen er at bygge en ny ø kaldet Lynetteholm nord for Refshaleøen med plads til omkring 35.000 beboere og et tilsvarende antal arbejdspladser. Yderligere 15.000 nye arbejdspladser forventes på Refshaleøen.

»Det er et kæmpeprojekt,« understreger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde.

Visionen med et samlet prisskilt på omkring 20 milliarder kroner skal løse tre udfordringer på samme tid: Manglen på boliger i København, trafikbelastningen gennem Københavns centrum mod lufthavnen og ikke mindst klimasikringen af Københavns Havn mod stigende vandstande.

Lynetteholm, som skal skabes med cirka to millioner kvadratmeter overskydende jord fra andre store byggeprojekter, vil nemlig fungere som en dæmning ud mod Øresund, når den en dag står færdig.

Københavnerne skal dog væbne sig med tålmodighed.

Byggeriet af de første boliger på den nye ø vurderes at kunne begynde i 2035, og bydelen ventes først fuldt udbygget og beboet omkring år 2070.

Til den tid skal området både have egen metrolinje og en ny ringvej, der går øst om København og videre ned under Amager.

Frank Jensen beskriver planerne som et historisk byudviklingsprojekt.

»Jeg er utroligt glad for at stå her i dag og præsentere en fælles vision for en helt ny og bæredygtig bydel i København,« siger han, mens erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) taler om en »kæmpe milepæl« i Københavns og hele Danmarks historie.

Ifølge regeringen kan det samlede projekt finansieres af dets egne indtægter blandt andet fra salg af de nye byggegrunde og brugerbetaling i metroen og på den kommende Østlig Ringvej.

Byggeriet kommer heller ikke til at tage penge fra de øvrige kommuners anlægsramme, forsikrer Frank Jensen.

»Det er ikke et projekt, der på nogen måde skal splitte Danmark. Tværtimod skal det gavne hele Danmark,« siger han.

Et nydannet datterselskab til hovedstadens udviklingsselskab By & Havn, skal stå for byggeriet af Lynetteholmen. Staten og Københavns Kommune kommer til at eje hver sin halvdel, og samtidig skal de pensionsselskaber, der eje dele af Refshaleøen, også inddrages.

Ifølge transportminister Ole Birk Olesen kommer hele projektet til at koste skatteborgerne »nul kroner« på grund af salg af grundene på den kunstige ø.

Planerne kræver yderligere forundersøgelser og politiske drøftelser både på Christiansborg og Københavns Rådhus, før gravemaskinerne kan gå i gang. Forudsætningen er, at et flertal i Folketinget og i Københavns Borgerrepræsentation støtter aftalen.

Havnetunnellen og den østlige ringvej skal forbinde Helsingørmotorvejen med Amager. Linjen skal gå fra Nordhavn med en havnetunnel under vandet til Refshaleøen og fortsætte under Amager, indtil den bryder frem ved enten Amagermotorvejen eller Øresundsmotorvejen.

Førstnævnte løsning vil betyde, at der skal bores tunnel under den naturskønne Amager Fælled.

De to linjeføringsalternativer undersøges på samme niveau.

En analyse fra Transportministeriet anslog i 2013, at projektet med linjeføringen til Amagermotorvejen (B4 på kortet) vil koste omkring 20 mia. kr. En to-årig forundersøgelse blev sat i gang i 2017.

Ifølge regeringen kan ringvejen binde vejnettet sammen øst om hovedstaden og aflaste biltrafikken i centrum. Desuden vil ringvejen forbedre adgangen til Københavns Havn og Københavns Lufthavn.

Miljøorganisationer har dog udtrykt bekymring for, at projektet vil øge trafikbelastningen i København kraftigt.

Frank Jensen har tidligere lovet, at der ikke skal graves mere i den unikke natur på Amager Fælled.

»Det vil skabe et sår gennem fælleden, der vil stå i mange år og påvirke fælleden under byggeriet. Så jeg lover, at hvis vi kommer i mål med omfartsvejen, skal det være med en boret tunnel. Der skal ikke graves mere i fælleden,« sagde han i 2017 til Politiken.

Modstand på rådhuset

Tunnelprojektet og ringvejen har været undervejs i flere år med opbakning fra et snævert 28-27 flertal bestående af Socialdemokratiet og den borgerlige blok på Københavns Rådhus. De resterende, røde partier er imod.

Kritikken går på, at ringvejen vil give ekstra trafik og skabe mere trængsel visse steder i byen i en tid hvor København kæmper for at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad.

Enhedslisten og SF er fortsat modstandere, og sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) opfordrer Frank Jensen til at dele projektet op i to dele; ø for sig og tunnel for sig.

»Byggeriet ligger langt ude fremtiden. Der kan nå at ske rigtig meget med København inden da. Derfor synes jeg, det er for tidligt at lægge sig fast på, hvilken transportform, man skal have derude, men jeg kan sige, at vi bakker op om at metroen skal køre ud til øen, mens vi umiddelbart er mere skeptiske over for en havnetunnel,« siger SF’eren.

Hun bakker dog fuldt op om Lynetteholmen og den nye metrolinje:

»Boligpriserne er alt for høje i byen, og det presser for eksempel skolelærere og SOSU’er, så det er oplagt, at bygge en grøn og bæredygtig bydel, der også har billige boliger.«

Radikale genovervejer

I lyset af det nye øprojekt vil De Radikale på rådhuset nu genoverveje modstanden mod havnetunnelen og ringvejen.

»Vi mangler plads i København, så det giver rigtig god mening, at udvide og klimasikre byen med den nye halvø og mere metro,« siger Socialborgmester Mia Nyegaard.

Hun savner dog også klimasikring i den sydlige del af Københavns Havn og en metrolinje, der ikke har endestation i den nye bydel, men i stedet føres tilbage mod Indre København i en cirkel.

Et vildt projekt

Alternativets kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld kalder Lynetteholmen et »vildt projekt.«

»Det lader til at være en visionær plan for Københavns udvikling med øje for flere bundlinjer end den økonomiske. Klimasikring og 25% almene boliger vidner om intentioner, der også tilgodeser miljøet og et mangfoldigt København. Det er et meget interessant udspil, og jeg vil glæde mig til at dykke ned i de konkrete planer og finansieringen af dem,« skriver han i en sms til Jyllands-Posten.

Se flere billeder af fremtidsplanerne her.

BRANCHENYT
Læs også