Et stort flertal af danskerne er imod den forhøjelse af folkepensionsalderen, som satte ind 1. januar. Frem mod 2022 stiger pensionsalderen fra 65 år til 67 år, men den ventes at stige resten af dette århundrede.
Nu stiger folkepensionsalderen, men danskerne er klart imod. Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Norstat har foretaget for Jyllands-Posten.
I første omgang stiger pensionsalderen fra 65 år til 67 år frem mod 2022. Stigningen sker med et halvt år ad gangen, så man i hele 2019 skal være 65,5 år for at få folkepension.
Der er dog yderligere forhøjelser på vej. Folketinget har allerede besluttet, at pensionsalderen stiger til 68 år i 2030, og i 2095 ventes pensionsalderen at være 77 år. Det skyldes en bred politisk aftale fra 2006 om, at pensionsalderen skal stige i takt med udviklingen i middellevetiden.
62 pct. af danskerne siger nej til at lade folkepensionsalderen stige til 67 år, og 64 pct. siger nej til den gradvise forhøjelse i takt med udviklingen i middellevetiden derefter.
LO-formand Lizette Risgaard forstår godt modstanden. Den skyldes ifølge hende, at der mangler værdige tilbagetrækningsmuligheder for nedslidte.
»Folk er enormt utrygge, for de ordninger, der er for nedslidte, imødekommer ikke folks behov. Folketinget skylder at tage stilling til, om det overhovedet er realistisk at lade folkepensionsalderen stige,« siger hun.
Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, De Radikale og Dansk Folkeparti indgik i 2006 den såkaldte velfærdsaftale om højere pensionsalder.
Partierne aftalte at hæve folkepensionsalderen fra 65 til 67 år og at lade folkepensionsalderen stige i takt med udviklingen i middellevetiden derefter.
Tanken er, at alle danskerne skal have udsigt til 14,5 år på folkepension.
Hvert femte år skal Folketinget tage stilling til, om middellevetiden for 60-årige er steget så meget, at folkepensionsalderen skal stige et halvt eller et helt år yderligere.
I 2015 vedtog Folketinget, at folkepensionsalderen skal stige til 68 år i 2030 på baggrund af udviklingen i middellevetiden.
Næste gang, Folketinget skal tage stilling til en ny forhøjelse af folkepensionsalderen, er i 2020. Udviklingen i middellevetiden tilsiger en ny forhøjelse til 69 år i 2035.
Både regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti står dog fast på, at folkepensionsalderen skal stige.
Finansminister Kristian Jensen (V) understreger, at højere pensionsalder har muliggjort store velfærdsinvesteringer som f.eks. 45 mia. kr. i sundhedsvæsenet siden 2001.
»Hvis man kun ser på, hvad man skal aflevere og ikke på, hvad man får igen, er alting selvfølgelig en skidt handel,« siger han.
Gruppeformand Peter Skaarup (DF) understreger, at mange ældre både kan og gerne vil arbejde længere.
Både DF og S erkender dog, at der et problem med de nedslidte:
»Vi anerkender fuldstændigt, at vi har en uløst opgave her,« siger finansordfører Benny Engelbrecht (S).
