Indisk bondeoprør kan fælde Narendra Modi

SINGAPORE

Siden jordskredssejren ved valget i 2014 har premierminister Narendra Modi tilsyneladende haft fuld kontrol over Indiens politiske landskab.

Med sine optimistiske toner, store ambitioner og løfter om massive investeringer i ny infrastruktur har han vundet valg efter valg i store som små delstater, og derigennem også styrket sin parlamentariske base i det indiske overhus.

Men i årets sidste delstatsvalg punkterede ballonen. I tre af fem stater blev Modis hindunationalistiske parti, BJP, fjernet fra magten. I de to øvrige, Mizoram i det nordøstlige hjørne og Telangana i det sydlige Indien, vandt regionale partier.

Set fra BJP’s hovedkvarter var det alarmerende, at de tabte delstater Madhya Pradesh, Chhattisgarh og Rajasthan er Modis kernebastion, hindubæltet i det centrale Indien.

Gælden stiger

Hvad der var utænkeligt for bare et halvt år siden, er nu en reel mulighed: at Modi taber forårets parlamentsvalg, og Kongrespartiet gør comeback.

Utilfredsheden har luret under overfladen. Landbruget er presset. Bønderne har det skidt. Gælden stiger, og priserne falder. Krav om eftergivelse af gæld og anden form for hjælp har lydt højere og højere. I verdens største demokrati har millioner af bønder nu sendt et klart signal til Modi om, at hans fremtid som premierminister er i fare, hvis ikke han reagerer.

Det går rigtig godt med væksten og for de dele af reformpolitikken, der styrker statens finanser og infrastrukturen. Men det er ikke den type Modinomics, den tunge vælgermasse på landet spejder efter. Modis succesprojekter som bankkonti til alle, elektrificering, gas til millioner af husstande, boligbyggeri, sanitet, nye motorveje og internet slår ikke igennem ved stemmeurnerne.

De uindfriede løfter om virkelige reformer rammer ham nu som en boomerang. Set i bakspejlet kan han ærgre sig over, at han aldrig gennemførte dem, mens han kunne. Enten af taktiske grunde, eller fordi den statslige kontrol med alle aspekter af nationen ligger så dybt forankret i det nationale dna, at det selv for Modi og hans håndgangne mænd har været et opgør med – undskyld udtrykket – hellige køer, som ingen har turdet eller villet røre ved: salg af de tabsgivende statsvirksomheder, privatisering af statens banker, fjernelse af subsidier og eliminering af et erhvervsfjendtligt bureaukrati.

Mareridt for bønderne

To af de højprofilerede prestigeprojekter inden for det seneste års tid, pengeombytningen og indførelsen af en national moms, har ramt den almindelige borger på det daglige brød. Moms og nye pengesedler er godt for statskassen, men et mareridt for millioner af bønder og små selvstændige erhvervsdrivende.

Reformpolitikken skulle udløse arbejdspladser, lønnede job og mere velstand til alle. Det er ikke sket. I de tre tabte stater har man fået el, gas, bankkonti og toiletter. Men priserne på landbrugsprodukterne falder eller stagnerer, og der er ikke skabt de job, der kan kompensere med nye lønindtægter.

Kongrespartiets nye magthavere i Madhya Pradesh og Chhattisgarh har omgående indfriet deres valgløfter og eftergivet banklån for gældsplagede bønder og hævet mindstegarantiprisen på ris.

Modi har forsøgt at presse centralbanken til at pumpe flere penge ind i statskassen og lempe udlånspolitikken for de statskontrollerede banker. Men det fik i forrige uge den inflationsfokuserede centralbankdirektør til at sige op. Modi har hårdt brug for pengene for at kunne mildne landluften inden valget i april eller maj og har nu fundet en mere fleksibel mand til posten.

Det er for tidligt at afskrive Modi. Han har før dokumenteret sine evner til at vinde valg i kraft af sin personlighed. Men det bliver ikke den walkover, det lignede for bare et halvt år siden. Indiske bondeoprør har før kostet stærke politikere livet. Modi kan blive den næste i rækken.