Politik

Tidligere LO-formand går imod S-model for nedslidte

Med en ny rettighed til tidlig folkepension risikerer samfundet også at betale folk, der ikke er nedslidte, for at stoppe med at arbejde, lyder det fra tidligere LO-formand Harald Børsting.

Artiklens øverste billede
Tidligere LO-formand Harald Børsting advarer mod at betale folk, der ikke har behovet, for at stoppe med at arbejde. S-formand Mette Frederiksen ønsker derimod at give alle med tilstrækkeligt mange år på arbejdsmarkedet en ny rettighed til tidlig folkepension. Arkivfoto: Jens Dresling

Tidligere LO-formand Harald Børsting går ind i debatten om tidlig folkepension til nedslidte.

Han advarer om, at en ny rettighed til alle med tilstrækkeligt mange år på arbejdsmarkedet risikerer at føre til, at samfundet betaler folk, der ikke har behovet, for at stoppe med at arbejde.

»Hvis man indfører en rettighed, vil der altid være en dødvægt i form af nogle, der kommer på ordningen uden at have brug for det,« siger Harald Børsting, der var LO-formand fra 2007-2015.

Det er ifølge ham langt bedre at give nedslidte forbedrede muligheder for at kunne blive visiteret til tidlig tilbagetrækning.

»Hvis man mener, at man har råd til det, kan man selvfølgelig godt indføre en ren rettighedsbaseret model, men man kan diskutere, om det er klogt at give pengene til nogle folk, som ikke har brug for dem,« siger Harald Børsting.

Harald Børsting er formand for regeringens seniortænketank, men understreger, at han udtaler sig på egne vegne.

Han får langt hen ad vejen opbakning fra HK-formand Kim Simonsen.

»Jeg er enig i, at der med en rettighedsbaseret model er en risiko for, at vi kommer til at betale nogle for at stoppe, som ikke har behovet. Efterlønnen blev jo også brugt af nogle i 00’erne, som ikke havde behov for den,« siger han.

Formand for Velfærdskommissionen, professor Torben M. Andersen, understreger, at Harald Børsting har en pointe.

Fagbevægelsens nye frontfigur, Lizette Risgaard, er derimod uenig.

»På det her punkt er jeg uenig med Harald. Det er afgørende, at der indføres en rettighedsbaseret tilbagetrækningsmulighed for de lønmodtagere, som er trådt tidligt ind på arbejdsmarkedet, har været der i mange år og nu er nedslidte og ikke kan mere,« siger hun.

Arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen (S) afviser, at en ny rettighed vil blive brugt af folk, som ikke har behovet.

»Hvis du er glad for dit arbejde og tjener en god løn, hvorfor i alverden skulle du så vælge at gå på folkepension,« siger han.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) glæder sig over udmeldingen fra Harald Børsting.

»Det er en meget ærlig og befriende melding fra LO’s tidligere formand,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.