Serier

EU-lande er enige om model for udskydelse af brexit

EU-landenes stats- og regeringschefer er enige om en model for udskydelse af brexit efter topmøde.

Brexit - britisk farvel til EU
EU's finansministre er også blevet enige om at undersøge skattepraksis i endnu flere lande end i de 92, der allerede er blevet undersøgt. Foto: Henry Nicholls/Reuters

EU-landene er blevet enige om en model, der kan skyde brexit længere ud i fremtiden end den oprindelige deadline den 29. marts.

Efter en lang arbejdsmiddag, der trak væsentligt længere ud end forventet, kom EU´s stats- og regeringsledere ud knap en time før midnat med en erklæring, der kort fortalt giver briterne to muligheder.

Brexit kan udskydes til d. 22.maj, men kun hvis det britiske parlament stemmer ja til den brexit-aftale, som Theresa May har fremlagt parlamentet og indgået med EU. En aftale der er stemt ned to gange tidligere, men som May mener, hun kan få stemt igennem ved en tredje afstemning i parlamentet i næste uge.

Lykkes det ikke, har EU-landene besluttet at give Storbritannien en udskydelse af en såkaldt hård brexit til d. 12. april - altså knap 14 dage senere end den oprindelige deadline.

Theresa May havde inden topmødet torsdag aften bedt EU om en udskydelse af brexit til den 30. juni, men det blev altså afvist af de resterende EU-lande - ikke mindst fordi det i givet fald ville komme i clinch med EU-parlamentsvalget, der finder sted fra d. 23. til d. 26. maj.

Nu er det så op til premierminister May at få sikret et hjemligt flertal til den brexit-aftale, der ligger på bordet, men som parlamentet altså af to omgange har nedstemt i forskellig form.

Efter mødet sagde Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen, at man havde valgt at strække sig og give briterne ekstra tid også i tilfælde af, at parlamentet siger nej til aftalen i næste uge. Forhåbningen blandt de resterende EU-lande er ifølge Lars Løkke Rasmussen, at hvis det bliver et nej i næste uge, så vil de knap to ugers udskydelse af brexit give briterne tid til at komme på andre tanker end en hård brexit, hvilket ville være vanskeligt, hvis udtrædelsen var en realitet blot få dage efter afstemningen.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også