Politik
0

Kina giver indrømmelser på handel til EU

Kina bøjer sig for EU i spørgsmål om tvungen overførsel af teknologi og knowhow for europæiske selskaber, der vil operere i Kina.

Det står klart i en topmødeerklæring, som EU-ledere og Kinas premierminister blev enige om tirsdag i Bruxelles.

- Forhandlingerne har været hårde, men har i sidste ende båret frugt, skrev EU-præsident Donald Tusk på Twitter.

Kina lover, at det i fremtiden ikke er en betingelse for at komme ind på det kinesiske marked, at en virksomhed deler sensitive teknologier og oplysninger om sin praksis med kinesiske virksomheder.

Desuden lover Kina, at man er klar til at kigge på statsstøtte til kinesiske virksomheder, der investerer i tredjelande.

BRANCHENYT
Læs også