Politik

Majken Skals vil stemme på Stram Kurs: »Det er en protest. Man er desperat«

Den 31-årige nordjyde Majken Skals har fået nok af politikere, der »forgylder sig selv« og samtidig skærer ned på velfærden. I protest vil hun stemme på Rasmus Paludans parti, Stram Kurs. Partiet kan være udtryk for »en fuckfinger til systemet«, siger professor.

Majken Skals vil stemme på Stram Kurs i protest over besparelser på velfærd og pga. politikerlede. Foto: Morten Lau-Nielsen

Da Rasmus Paludan, leder af partiet Stram Kurs, i DR-programmet ”Aftenshowet” den 8. maj kaldte den tidligere minister Mimi Jakobsen for »nazisvin«, fulgte den 31-årige Majken Skals med fra sin stue i Kongerslev i Nordjylland.

»Jeg skraldgrinede,« fortæller hun.

»Det var hans mimik og alt. Han gav jo bare svar på tiltale.«

Majken Skals er én af de ca. 2-4 pct. af danskerne, der ifølge meningsmålinger vil stemme på Stram Kurs ved det kommende folketingsvalg. Hun bor i en lille by i Nordjylland omgivet af bakkede marker og møder os ved det lave rækværk foran sit hus sammen med hundehvalpen Ella, der springer op for at hilse på.

Rasmus (Paludan, red.) er meget ekstrem. Nogle gange også lidt for ekstrem. Men overdrivelse fremmer forståelsen.

Majken Skals, sosu-hjælper og Stram Kurs-vælger

Inde i stuen byder hun på caffe latte med vaniljesirup og sødmælk.

»Der er langt til den nærmeste Baresso her, så vi må lave det selv,« griner hun og vender tilbage til optrinnet i ”Aftenshowet”.

»Jeg må sige, at jeg var godt underholdt af den debat. Mimi Jakobsen insinuerer netop nazisme i forhold til Rasmus Paludan, og så giver han igen. Hun bad jo lidt selv om det,« siger hun.

»Men det er aldrig sjovt at blive kaldt nazist. Jeg er selv blevet kaldt det flere gange på Facebook. Det er så langt fra, hvad jeg er,« siger Majken Skals.

»Meget ekstrem«

Rasmus Paludan er en kontroversiel person i dansk politik.

Stifteren og lederen af partiet Stram Kurs blev for alvor landskendt, da han for halvanden måned siden forsøgte at afholde en demonstration på Nørrebro i København. Efter få minutter blev han angrebet og måtte eskorteres væk af politiet fra den indvandrertunge bydel, hvor der efterfølgende opstod voldsomme uroligheder, og kampklædt politi måtte rykke ud med tåregas.

Hvad er Stram Kurs?

Stram Kurs er et nyt parti, der er stiftet og ledet af den kontroversielle politiker Rasmus Paludan.

Partiet blev opstillingsberettiget til folketingsvalget ved valgkampens start.

Rasmus Paludan blev oprindeligt kendt på Youtube, hvor han blev filmet til demonstrationer i bl.a. udsatte boligområder.

Han er kendt for bl.a. at kaste med Koranen og at have kaldt den tidligere minister Mimi Jakobsen for »nazisvin« i DRs ”Aftenshowet” den 8. maj.

Partiet har en stram udlændingepolitik, der bl.a. deler indvandrere og flygtninge op i »fremmede« og »værdsatte fremmede«.

De »værdsatte fremmede« er ifølge partiets hjemmeside den »mindre mængde af folk, som er fremmede«, som der »er plads til« i Danmark.

Rasmus Paludan og hans parti er kendetegnet ved en stram udlændingepolitik. På Stram Kurs’ hjemmeside fremgår det, at det går ind for, at »Danmark skal være landet for etniske danskere«. Der skal også være plads til »en mindre mængde af folk, som er fremmede«. Disse betegnes »værdsatte fremmede« og er bl.a. defineret ved, at de »elsker danske værdier« og bidrager til samfundet ved bl.a. at have et arbejde.

Når Majken Skals skal sætte ord på, hvorfor hun vil stemme Stram Kurs, fortæller hun, at det er en protest.

Hun er uddannet social- og sundhedshjælper og har ved de to foregående folketingsvalg stemt først Venstre og så Dansk Folkeparti.

»Jeg har ikke noget at tabe, men kun noget at vinde. Nu har jeg stemt hver gang, og overordnet set synes jeg ikke, det er blevet en skid bedre,« siger hun.

For Majken Skals handler det om politikerlede, og det er hun ikke ene om at føle. Nylige undersøgelser viser, at danskernes mistillid til politikerne er steget de seneste 10 år og i dag er rekordhøj.

»Politikerne forgylder sig selv med pensionsordninger, der er meget bedre end resten af danskernes. Når de siger, at der skal spares, så bør de gå forrest som landets ledere og starte med dem selv,« siger hun.

De frustrerede danskere

Danskernes tillid til politikerne er stærkt for nedadgående. Det viser flere nyere undersøgelser. Men hvorfor? Hvad handler mistilliden om? Det har Jyllands-Posten spurgt en række af de frustrerede danskere om.

Når det kommer til Stram Kurs’ politik, er Majken Skals enig en del af vejen.

»Jeg mener også, at nogle indvandrere skal ud. Men ikke alle,« siger hun.

Efter Majken Skals mening skal vi »selvfølgelig« hjælpe asylsøgere, der risikerer at blive slået ihjel der, hvor de flygter fra - f.eks. hvis deres hjemlande er hærget af krig.

»Men jeg synes stadig, at de så skal rejse hjem igen, når krigen er slut. Og dem, der kommer hertil for at snyde, begå kriminalitet og ikke vil Danmark - der kan jeg ikke se, hvad de skal her. Man skal gå ind for vores demokrati og respektere vores love. Hvis ikke man gør det, så hører man ikke til her,« siger hun.

Der er jo flere andre partier, der gerne vil sende kriminelle indvandrere hjem. Hvorfor så stemme på Stram Kurs, der vil gå endnu længere?

»Forskellen er nok, at Rasmus (Paludan, red.) er meget ekstrem. Nogle gange også lidt for ekstrem. Men overdrivelse fremmer forståelsen. Han går så meget til ilden, at man tør at tro på, at han kan rykke noget.«

Velfærdsbesparelser er »uværdige«

Og hvad er det så, Majken Skals håber på, at han vil rykke?

Som uddannet sosuhjælper har hun både kørt ud til de ældre samt arbejdet på et plejehjem og på et bosted for borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsniveau, fortæller hun.

I hendes øjne er der blevet skåret så meget i velfærden de seneste år, at det i dag er »uværdigt«.

»Jeg synes, jeg har set nok i forhold til, at det bare ikke er i orden. På plejehjem bliver nogle parkeret foran tv’et med slasket morgenhår. Det er simpelthen så synd. Og jeg synes, det er ubehageligt at komme ud til en borger, der er ked af det, og så er du nødt til at få snakket dem hurtigt af, fordi der ikke er tid. Vil vi selv behandles sådan? Nej, det vil vi ikke. Men det kommer vi til, hvis vi ikke får gjort noget,« siger hun.

Majken Skals er også vred over besparelser på skoleområdet og hos den lokale læge, der for hende ligger ca. 20 km væk og i dag drives af regionen, fortæller hun.

»Det er bare over hele linjen, at det halter - alt det, der betales af vores skattepenge. Så må vi finde pengene et sted, og så er det jo rigtig nok, som Rasmus (Paludan, red.) siger, at hvis der er nogle her i landet, som ikke bidrager til klubklassen - det har vi ikke råd til. Vi er nødt til at sikre et velfærdsniveau, hvor alle i samfundet føler sig værdsatte og vigtige, for det er vi.«

Alle er vigtige - men det er der så nogle, der ikke er, hvis de skal ud af landet?

»Det handler om mest mulig lykke til flest mulig etniske danskere. I denne pressede tid er vi nødt til at sige: ”Hvor kan vi finde nogle penge til at sikre, at der bliver taget hånd om os?” Og skal jeg vælge mellem, om nogle kan komme hertil og få al den støtte, de får, eller om min mormor skal have en god tid på plejehjem, så vælger jeg mormor.«

»En fuckfinger til systemet?«

Spørger man Jørgen Goul Andersen, der er professor i statskundskab ved Aalborg Universitet og forsker i danskernes tryghed og tillid, er der blevet sparet markant på den offentlige service siden 2010. Det gælder eksempelvis daginstitutioner, skoler og sygehuse.

»Vi har haft en fortsat nedskæring af den offentlige service - den velfærd, som vi alle mærker til,« siger han.

Professoren henviser til, at den gennemsnitlige årlige vækst i det offentlige forbrug er faldet. I årene 1992-2010 var den 1,8 pct. per indbygger, mens den efter 2010 har ligget på 0,1 pct. per indbygger.

»Og det i en situation, hvor antallet af ældre nærmest er eksploderet,« siger han.

Besparelserne kan ifølge professoren have medvirket til faldet i danskernes tillid til politikerne, der ellers lå i top i årene op til finanskrisen.

»Jeg tror, det er en del af underlægningsmusikken, når man skal finde svar på, hvorfor danskerne har den lave tillid til politikerne,« siger han.

Indvandring har tidligere skabt social utryghed i samfundet, men det er for nedadgående i dag, fortæller Jørgen Goul Andersen. Han påpeger, at antallet af asylsøgere er faldet siden 2016, og at integrationen går bedre på »stort set alle parametre, der kan måles«.

»Men mobiliseringen af folk kan godt fortsætte nogle gange, selvom grundlaget er ved at krakelere. De nye partier på den yderste højrefløj, Stram Kurs og Nye Borgerlige, kan være kulminationen af den højredrejning, vi har set. Jeg tror, flere forskellige ting ligger bag fænomenet,« siger han og tilføjer:

»Er det også en fuckfinger til systemet? Det vil vi vide efter valget, når vi har tal på det.«

For Majken Skals er håbet, at en stemme på Rasmus Paludan og hans parti vil få de andre partier til at indse, at de skal »sadle om«, fortæller hun.

»Det er en protest, det er det helt klart. Man er desperat et eller andet sted. Jeg føler ikke, at min stemme batter,« siger hun.

Læs også
Top job