Private fonde betaler en større del af forskningen
En professor frygter for uafhængigheden: »Man bider ikke den hånd, man spiser af,« siger han.
Private fonde og firmaer betaler en stadig større del af forskningen på universiteterne. Knap halvdelen af de danske forskningsmidler kommer nu fra private. Udviklingen vækker bekymring.
»Det svækker uafhængigheden og skaber et pres på troværdigheden af de resultater, der kommer frem,« siger professor emeritus Heine Andersen, Københavns Universitet, og tilføjer:
»Man bider ikke den hånd, man spiser af.«
I alt modtog forskerne på universiteterne i 2018 2,9 mia. kr. fra private kilder. Det er mere end en tredobling i forhold til 11 år tidligere. Beløbet i 2018 udgjorde 46,4 pct. af midlerne mod 28,6 pct. i 2007, viser tal fra Danske Universiteters database.
I perioden er der produceret langt flere forskningsresultater, end der ellers ville være blevet, til gavn for samfundet.
Ekstern finansiering har i flere tilfælde ført til, at der er sat spørgsmålstegn ved troværdigheden af forskningsresultater. Senest har forskere kritiseret en undersøgelse fra Aarhus Universitet og DTU for at nedtone oksekøds klimabelastning sammenlignet med andre produkter som øl, vin, slik, kaffe og te. Projektet var finansieret af Kvægafgiftsfonden.
Maja Horst, institutleder på Københavns Universitet, mener, at private penge – særligt fra fonde – er godt. Det giver råd til mere forskning. Men universiteterne har ifølge hende ikke været gode nok til sikre sig, at man »ikke kommer til at tage for meget hensyn til dem, der betaler«.
En undersøgelse på Aarhus Universitet fra sidste år viser, at 16 pct. af forskerne i undersøgelsen har oplevet et pres på deres forskningsfrihed de seneste fem år.
Anders Bjarklev, formand for Rektorkollegiet i Danske Universiteter, er ikke bekymret for andelen af privat finansiering:
»I perioden er der produceret langt flere forskningsresultater, end der ellers ville være blevet, til gavn for samfundet.«
